Forskning skal undersøge effekterne af at samle behandling af krop og sind blandt børn og unge

Et stigende antal børn og unge kommer i disse år i kontakt med psykiatrien på grund af psykiske lidelser.

Mange af børnene lider også af fysiske sygdomme, og omvendt følger der ofte psykiske problemer med, når børn og unge får konstateret en svær kronisk sygdom.

Derfor bliver psykiatrien i regionerne lagt sammen med somatikken. Somatik er afledt af græsk og betyder ’som vedrører legemet’.

Sammenlægningen blev først besluttet i Region Nordjylland, og de øvrige regioner følger trop i 2026.

Det kommer i forlængelse af den ’Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed’, som partierne på Christiansborg indgik i 2022.

Statistik skal tegne billedet

Spørgsmålet er så, hvilken nytte sammenlægningen har – især for børn og unge. Det skal et nyt forskningsprojekt undersøge med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

»Det drejer sig om, at vi ser på børn og unge med somatiske sygdomme, psykiatriske sygdomme, og så de patienter, som har kontakt med begge systemer. Det er jo især dem, den her sammenlægning er særligt væsentlig for. For i fremtiden skal de behandles inden for ét samlet system, hvor det er meningen, at specialerne og sektorerne skal samarbejde tættere,« forklarer Andreas Jensen, som kommer til at stå for forskningen, og fortsætter:

»Børn med eksempelvis ADHD bliver fulgt i psykiatrien, mens børn med astma følges i det somatiske system. Nu bliver de to systemer til ét, og det er en stor administrativ og klinisk opgave at skulle planlægge og implementere denne integration.«

Andreas Jensen er seniorforsker på Center for Data og Effektforskning på Mary Elizabeths Hospital under Rigshospitalet. Han er statistiker, og forskningen kommer til at hvile på en bred vifte af registerdata.

De registerdata, der kommer til at indgå i projektet, omhandler alt fra antallet af genindlæggelser over data om trivsel i skolen til socioøkonomiske faktorer.

»Et fokus for dette studie er også selve sammenhængen i patientforløb. I dag er der ikke enighed om, hvordan man definerer, hvad sammenhæng i et patientforløb er, og hvordan man måler det rent kvantitativt. Så projektet skal dels definere, hvornår vi kan sige, at der er sammenhæng i et patientforløb. Derefter kan vi måle på det, altså undersøge hvordan sammenhængen i patientforløb var før reformen, hvor somatik og psykiatri var adskilt, sammenlignet med, hvordan det kommer til at se ud i tiden efter sammenlægningen,« fortæller Andreas Jensen.

Håber at kunne vise konkrete forbedringer

Han glæder sig over, at projektet kommer til at løbe over fem år med planlagt afslutning i foråret 2031. Til den tid vil der være gået næsten ti år siden 10-årsplanen for psykiatrien blev vedtaget.

»Jeg håber, at vi målbart vil kunne se en forbedring for børn og unge, så de har færre dage med kontakt til sundhedsvæsenet, at de trives bedre, og at vi vil se færre selvmordsforsøg. Mit håb er også, at der kommer til at være et mindre ressourceforbrug på hospitalerne, samtidig med at patienterne oplever en øget sammenhæng i deres forløb,« siger Andreas Jensen.

Seniorforskeren ser et behov for objektive data og analyser i forbindelse med sundhedsreformer. Analyserne skal tegne et billede af, hvorvidt en reform har virket eller ej, så denne viden kan bruges i planlægningen af fremtidige tiltag.

»Man kan have mange kvalitative vurderinger af, hvordan systemerne fungerer, hvilket jeg har stor respekt for. Men uden konkrete data, der viser forskellen mellem før og efter, er det svært at vide, om ændringerne har været hensigtsmæssige, og om de kommer patienterne til gavn,« slutter Andreas Jensen.