Kan vores indre stemme både give motivation og lede til depression?

Taler du med dig selv inde i hovedet? Det gør langt de fleste af os. Faktisk bruger vi i gennemsnit 25 procent af vores vågne tid på at tale med os selv.

Men hvilken rolle spiller vores indre stemme egentlig? Og hvad er konsekvensen for dem, der oplever, at de ikke har nogen indre stemme?

»Mit udgangspunkt er, at hjernen er til for at tilpasse organismen til det miljø, den lever i. Hvis ikke man har mulighed for at ændre sin adfærd, er der ikke nogen grund til at have en hjerne. Vores indre tale er skabt af hjernen og har derfor formodentlig både en årsag og en effekt. Det er bare ekstremt svært at undersøge, fordi den indre tale er en del af vores bevidsthed,« fortæller Mikkel Wallentin, professor på Institut for Kommunikation og Kultur – Kognitionsvidenskab under Aarhus Universitet.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond vil han forsøge at opnå større indsigt i vores indre stemme og dens betydning. Redskaberne bliver en kombination af spørgeskemaer, hjernescanninger og praktiske øvelser, hvor forsøgsdeltagere vil få testet, hvordan den indre stemme påvirker deres adfærd.

Kan både gøre ondt og godt

Vores indre stemme kan både gøre godt og ondt, forklarer Mikkel Wallentin. Hvis vi taler grimt til os selv og fortæller, at tingene vil gå dårligt, kan det være medvirkende til psykiatriske lidelser.

Omvendt kan den indre stemme også hjælpe os med at holde fokus. For eksempel hvis vi skal løse en opgave eller præstere noget.

»Så det er jo i sig selv spændende og magisk, fordi det kræver, at jeg og mig er to forskellige personer. Så når vi taler med os selv, taler vi jo med os selv, som om vi var en anden. Og det knytter vi an til den teori, vi har nedenunder hele dette projekt, som handler om, at vores sind og vores hjerne og vores kognitive system består af forskellige niveauer, der kommunikerer med hinanden,« siger Mikkel Wallentin.

Forskningsprojektets første del har fokus på spørgeskemaundersøgelser. Her vil 1.000 engelsktalende ved hjælp af en internetbaseret platform få stillet spørgsmål om deres indre stemme. Det vil sige, at deltagerne i teorien kan sidde hvor som helst i verden, omend sigtet er at nå ud til personer, der har engelsk som modersmål.

Derudover vil 300 studerende på Aarhus Universitet blive præsenteret for en dansk version af spørgeskemaet. Fra denne gruppe er det planen at arbejde videre med de universitetsstuderende, der ud fra spørgeskemaundersøgelsen ser ud til at have henholdsvis mindst og mest indre stemme.

Forskningsprojektet kommer efter planen til at vare i fire år, og der bliver tilknyttet to juniorforskere. Den ene er Johanne Krog Nedergaard, postdoc på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab under Københavns Universitet. Hun har mange års erfaring med at arbejde med den indre stemme og især personer, som ikke har en indre stemme, kendt som anendofasi.

Blandt de 300 universitetsstuderende vil forskningsgruppen arbejde videre med henholdsvis de 50, der anslås at benytte sig mest af deres indre stemme, og de 50, der benytter den mindst.

De vil få foretaget hjernescanninger, ligesom deres fysiologi bliver undersøgt. Det gøres eksempelvis ved at se, om den indre stemme kan ændre et menneskes puls. Hvis den indre stemme kan give stress, kan det føre til en usund negativ spiral.

Kan på sigt hjælpe personer med psykiatriske lidelser

Fysiologien kan også undersøges ved at se på den indre stemmes værdi som motivationsfaktor. Hvis du eksempelvis bliver sat til at løse en kedelig opgave, såsom at trykke på en knap, hver gang et kryds dukker op på den skærm, du er blevet sat til at stirre på.

Hvis din indre stemme kan holde dit fokus, bør du kunne reagere forholdsvis hurtigt.

»Jeg vil gerne vide, om dem, som siger, at de ikke har nogen indre stemme, faktisk ikke kan tale med sig selv, eller om de bare ikke gør det,« siger Mikkel Wallentin om sine forhåbninger til det samlede projekt.

Samtidig vil han gerne hjælpe med at kortlægge den indre stemmes betydning for vores ve og vel.

»Hvis vi på sigt kan forstå den indre stemmes betydning for psykiatriske lidelser, vil vi kunne behandle psykiatriske lidelser forskelligt fra person til person. Vi ved allerede, at psykiatriske lidelser er ekstremt heterogene, så min depression ikke er den samme som en anden persons depression på alle parametre. Så hvis vi kan kende forskel på folks indre bevidste elementer i form af taleelementer, vil vi også bedre kunne hjælpe,« fremhæver Mikkel Wallentin.

Endelig har han et tip, hvis du føler, at din indre stemme får lidt for meget plads: Tæl til 100 inde i hovedet, det blokerer din indre stemme.