Fra samfundets side forventer vi, at velfærdsprofessionelle lærer at regulere deres følelser. Men er de negative følelser den enkeltes ansvar? Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan sygeplejersker lærer at regulere negative følelser, og hvor vigtigt det er i forhold til at vedligeholde eller destabilisere sundhedssektoren som helhed.
I et velfærdssamfund som det danske er sundhedssektoren en af grundpillerne. Vi har alle holdninger til den. For eksempel hvad vi forventer os af de cirka 35.000 sygeplejersker, vi potentielt kan møde i den offentlige sundhedssektor.
Sygeplejerskerne skal hver dag være i stand til at håndtere deres følelser samtidig med, at skal de være i stand til at yde pleje og omsorg.
»Velfærdsprofessionelle lærer under deres uddannelse og senere socialisering på arbejdspladsen, hvilke følelser der er på linje med faglige og institutionelle idealer for god praksis. Særligt den måde, hvorpå de lærer at give mening til og regulere ikke kun de positive, men også negative følelser på, er afgørende for, hvordan institutionen sundhedsvæsenet vedligeholdes eller destabiliseres,« fortæller Ninna Meier, lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde under Aalborg Universitet og fortsætter:
»Det bliver derfor vigtigt, om man som sygeplejerske kan give negative følelser mening inden for sygeplejerskefagligheden, eller om de ses som brud på god praksis og måske derfor noget, der er i konflikt med faglig identitet og tilhørsforhold.«
Hun skal nu lede et forskningsprojekt, hvor en ph.d.-studerende undersøger, hvordan sygeplejersker lærer at regulere negative følelser i forbindelse med deres arbejde.
Under uddannelsen til sygeplejerske lærer du at have en professionel relation til dine patienter, også i forhold til dine følelser. Men hvad nu hvis du ude på arbejdspladsen oplever, at du har været for tidspresset til at gøre dit bedste for en patient?
»Vi vil rigtig gerne undersøge, hvordan sygeplejersker lærer at regulere de negative følelser, og hvilke ressourcer der organisatorisk er tilgængelige for dem i deres hverdag. Er der for eksempel mulighed for at have en kort timeout med en kollega efter en svær situation? Er der skabt rutiner, som understøtter både nytilkomne og erfarne sygeplejersker i at håndtere negative følelser i et fagligt fællesskab?« uddyber Ninna Meier og føjer til:
»Vi har en antagelse om, at de organisatoriske ressourcer, man har mulighed for at indgå i sammen med sine kolleger, har en betydning for, hvordan man lærer at regulere negative følelser på en måde, som er på linje med identiteten som sygeplejerske og med god faglig praksis på afdelingen. Dette, forventer vi, har implikationer for den enkelte, for arbejdspladsen, for faget sygepleje og for sundhedsvæsenet.«
I det tre et halvt år lange forskningsprojekt skal en ph.d.-studerende undersøge, hvordan sygeplejersker lærer at regulere negative følelser i forbindelse med deres arbejde, hvilke organisatoriske betingelser og ressourcer der er for denne opgave, og hvilken betydning regulering af negative følelser har for vedligeholdelse af samfundsinstitutioner som sundhedsvæsenet.
Projektet baseres på dokumentstudier, interview og observationer af sygeplejerskers arbejdspraksis.
Projektgruppen består af Ninna Meier, hendes kollega på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde lektor Morten Kyed samt en ph.d.-studerende. Projektet udføres i samarbejde med Klinisk Forskningsafdeling på Amager og Hvidovre Hospital.
Ninna Meier
Aalborg Universitet
Caring at a cost? How welfare professionals learn to regulate ‘negative’ emotions
3.167.300 kr.