Hvordan hjælper vi bedst børn og unge, som rækker ud efter hjælp?

Mistrivsel blandt børn og unge forekommer oftere og oftere i Danmark i disse år. For eksempel viser tal fra Skolebørnsundersøgelsen, at andelen af 15-årige drenge med lav livstilfredshed i perioden 2014 til 2022 steg fra syv til 11 procent, mens stigningen for 15-årige piger i samme periode gik fra 17 til 22 procent.

Når børn og unge mistrives, kan de vælge at kontakte et af de rådgivningstilbud, hvor det er muligt at være anonym. Det kan for eksempel være Børnetelefonen, GirlTalk eller Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Så i modsætning til, når kommunen eller andre voksne tager affære på vegne af barnet eller den unge, er det her den unge selv, der rækker ud, ofte anonymt.

Samtidig er det et princip for rådgivningstilbuddene, at de skal kunne fungere, selvom den unge kun henvender sig én gang og aldrig mere.

Men hvad er potentialet og virkningen af disse tilbud om rådgivning? Og hvordan kan dette potentiale bedst indfris? Det skal et nyt forskningsprojekt forsøge at kortlægge.

»Vi interesserede i, hvordan og i forhold til hvad rådgivningstilbuddene gør en forskel for børnene og de unge. For eksempel hvordan rådgivningstilbuddene kan hjælpe børnene og de unge, så de ved, hvad de skal gøre, eller til at få mere tro på, at de selv kan klare det. Eller til at de får en idé til, hvor de kan gå hen at få mere hjælp,« siger Hanne Warming, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv under Roskilde Universitet, som med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond står i spidsen for forskningen.

Henvendelserne til rådgivningstilbuddene kan dreje som om alt fra kærestesorger over chikane på internettet til psykisk mistrivsel og seksuel identitet.

Forskningsgruppen vil derfor også dykke ned i, hvordan en rådgiver kan hjælpe i forskellige situationer. Og hvad det betyder for virkningen af rådgivningen, hvordan rådgiveren vægter fokus på problemet i forhold til at lytte til og følge barnet eller den unge.

Undersøger den umiddelbare virkning

For at få indsigt i de unges oplevelse af rådgivningen vil forskerne både benytte sig af en spørgeskemaundersøgelse og af interview, som går yderligere i dybden.

Spørgeskemaerne vil blive udsendt umiddelbart efter, at rådgivningen har fundet sted, og igen 14 dage senere.

»Vi går ud fra, at hvis de unge har oplevet, at de er blevet mødt, er blevet forstået, og at de har oplevet det som hjælpsomt, så er det i en eller anden forstand også hjælpsomt for dem. Og så følger vi op 14 dage derefter for at se, om de har oplevet det som hjælpsomt. Her er formodningen, at hvis de oplever, at virkningen kun har fungeret her og nu, får vi det at vide efter de 14 dage,« forklarer Hanne Warming.

I alt er det målet, at spørgeskemaet skal besvares af 4.000 børn og unge, mens 20 gennemgår et decideret interview.

Under interviewet fortæller barnet eller den unge om sin egen livssituation, om selve rådgivningen og om sit hverdagsliv. På den måde opnår forskerne indsigt i den kompleksitet, der ligger bag en henvendelse til et rådgivningstilbud.

Endelig vil forskerne også gennemgå skreven rådgivning fra de tilbud, hvor det er muligt for eksempel at chatte med en rådgiver. Det gør det muligt at komme helt ind i rådgivningens maskinrum og få indblik i de dynamikker, der skaber rådgivningen som hjælpsom eller ikke hjælpsom.

Spørgeskemaundersøgelsen, de 20 interview og gennemgangen af skreven rådgivning forløber sideløbende. Det giver forskerne mulighed for hele tiden at rette til, hvis de får informationer, som er værd at inddrage i de forskellige dele af projektet.

Ønsket om rådgivning giver mulighed for at hjælpe tidligt

Undervejs gennem det fire år lange projekt vil projektgruppen samarbejde med RådgivningsDanmark, som er brancheorganisation for cirka 80 rådgivningstilbud.

Projektgruppen kommer foruden Hanne Warming til at bestå af hendes kollega Anders Ejrnæs, ligeledes professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, samt to ph.d.-studerende og en kvalitetskonsulent fra RådgivningsDanmark.

Der vil løbende blive afholdt seminarer, hvor forskerne fortæller om, hvad de finder, og får refleksioner med retur fra branchens egne repræsentanter.

»I forhold til praksis vil jeg efter fire år gerne stå med noget, som siger, at når jeg som rådgiver står med en bestemt type af rådgivning, så er det det her, jeg skal være opmærksom på. For eksempel i forhold til vægtning mellem en mere problemfokuseret og en børne-ungefokuseret tilgang. Det kan også være en øget opmærksomhed på og vejledning i, hvordan rådgivningen bedst tilpasses forskellige børn og unge. Så rådgiveren og organisationerne har noget de kan sætte i spil i det løbende kvalitetsarbejde med henblik på at hjælpe børn og unge bedst muligt,« fremhæver Hanne Warming og ser en klar fordel for samfundet:

»Rådgivningstilbuddene har potentiale til at opfange nogle af de børn og unge, som mistrives eller er på vej til at mistrives og give den et skub i den rigtige retning. Og forskningen kan medvirke til, at dette potentiale indfris. Det er jo en meget tidlig indsats, fordi den ligger, før andre får øje på det eller tager det alvorligt. Det, at børn og unge selv rækker ud, er et særligt vindue for at hjælpe dem, fordi de er motiverede for, at der skal ske noget.«