Hvordan hjælper vi bedst skoleelever der kæmper med alt fra ADHD til indlæringsvanskeligheder?

Danske børn og unge kæmper i stigende grad med psykiske forstyrrelser som ADHD, autisme eller indlæringsvanskeligheder.
Alene når man kigger på psykiatriske diagnoser blandt børn og unge mellem 0 og 17 år, steg antallet med 39 procent i perioden fra 2013 til 2023 til godt 73.000. Det viser tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Fælles for alle typer af mentale forstyrrelser er, at de generelt fører til lavere karakterer og i sidste ende en mindre lønindtægt i voksenlivet. Så de ramte kan ende med at skulle leve et liv plaget af ulighed.

Et nyt forskningsprojekt skal nu undersøge, om vi som samfund kan gøre mere for børnene i skolen, hvor de tilbringer en stor del af deres tid.

»Det, vi i sidste ende ønsker at gøre som samfund, er at afbøde de negative konsekvenser i form af dårlig uddannelse og karrieliv. Derfor vil vi i projektet fokusere på lærernes og skolernes rolle. Der findes en stor mængde økonomisk litteratur, der har påvist lærernes store betydning for elevernes resultater, for eksempel karakterer. Vi mener, at lærere og skoler er særligt vigtige for elever med mentale forstyrrelser, fordi mange forstyrrelser dukker op for første gang i skolealderen. Derfor er det sandsynligt, at lærere eller skoler sætter præcedens for, hvordan disse lidelser håndteres,« forklarer Franziska Valder, adjunkt på Økonomisk Institut under Københavns Universitet, som kommer til at stå i spidsen for forskningen.

Kigger på lærernes personlighed

Forskningen vil gøre brug af metoder fra økonomiens verden, som allerede i dag bruges til at knytte skoleelevers karakterer til individuelle lærere. Det vil sige, hvilke bidrag de enkelte lærere har gjort i forhold til elevernes præstation. En økonom vil omtale det som lærernes værditilvækst.

I projektet vil man forsøge at overføre disse modeller til elever med psykiske forstyrrelser, neuroudviklingsforstyrrelser, såsom ADHD, eller adfærdsmæssige forstyrrelser.

Tidligere forskning i læreres bidrag til skoleelever har taget udgangspunkt i forskellige og lettilgængelige fakta. For eksempel hvor længe en lærer har været uddannet, om læreren har arbejdet forskellige steder og deres faglige baggrund. Men i dette projekt vil forskerne gerne grave et spadestik dybere.

»Vil vi gå ind at se på, hvad der er af øvrige komponenter, der kan drive en lærers værditilvækst. Det kunne være personlighedstræk hos lærere, deres sociale adfærd eller egenskaber som tålmodighed, varme eller empati. Alt, der kan være særlig vigtig for elever med disse forstyrrelser,« fortæller Franziska Valder.

En af vejene til denne indsigt går gennem spørgeskemaer, og håbet er, at en stor andel af lærerne i folkeskolen kommer til at bevare spørgsmålene. 

Der vil være særligt fokus på lærere, der underviser i dansk og matematik. Dels fordi der inden for disse fag er let adgang til testresultater, og dels fordi dansklærere ofte fungerer som klasselærere og tilbringer ekstra meget tid i selskab med eleverne.

Skoleledere og relevante pædagoger vil dog også blive adspurgt. Ligesom der vil blive udført dybdegående interview med hjælp fra kunstig intelligens for at komme endnu mere i dybden og skaffe mest mulig data. Simpelthen fordi de økonomiske metoder kræver et stort datagrundlag.

Forskningen kommer da også til at inkludere en lang række registerdata, for eksempel karakterer og sundhedsdata, samt trivselsundersøgelser.

Måske bør læreruddannelsen blive justeret

Franziska Valder kommer i det fem år lange projekt til at arbejde tæt sammen med doktor Michaela Paffenholz fra Ifo Institut, som hører under universitetet i München, og vil tilbringe et forskningsophold i Toronto som led i projektet. Derudover hjælper Anna Bugge, docent på Københavns Professionshøjskole, med viden om læreruddannelserne.

»Mange af de indsigter, vi genererer, håber jeg, vil være interessante for, hvordan vi rent faktisk uddanner vores lærere. Hvad kan vi forvente af dem med deres nuværende uddannelse? Hvor er der ting, som vi måske ønsker at skifte fokus til? For størstedelen af lærerne i Danmark er ikke uddannet til at håndtere studerende med mentale og adfærdsmæssige forstyrrelser. Så hvordan kan vi uddanne vores lærere bedre? Hvordan kan vi organisere vores skoler? Hvilke værktøjer og metoder fungerer godt for elever med disse lidelser?,« siger Franziska Valder og slutter:

»Vi håber, at vi får indsigt i, hvad der fungerer godt for elever med disse lidelser, hvilke aspekter vi ønsker at inddrage i undervisningen, og hvordan vi gør det, uden at det skader de øvrige elever.«