Nye præventionsmidler skaber behov for viden om risikoen ved langvarigt brug

I de senere år har flere og flere kvinder kasseret den klassiske p-pille og er gået over til at bruge nyere typer af hormonprodukter som prævention. Eksempler er lavdosis-hormonspiraler eller produkter, der indeholder gestagen, som er et kunstigt fremstillet hormon. Det kan for eksempel være minipiller.

De mange nye produkter rejser nye spørgsmål, for hvad sker der med kroppen, hvis man benytter dem i mere end 15 år af sit liv?

»Fra at de klassiske p-piller var det dominerende valg er det nu de gestagenholdige produkter, der er de mest dominerende. Dem ved vi ikke så meget om, fordi de historisk set har været brugt meget mindre end p-pillerne med østrogen og gestagen,« siger Lina Steinrud Mørch, teamleder hos Kræftens Bekæmpelse.

Hun skal lede et forskningsprojekt i tæt samarbejde med et tværfagligt forskningsteam, som med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal undersøge, hvordan de nye produkter på markedet påvirker kroppen. Nogle af dem bliver også brugt mod voldsomme menstruationssmerter og sygdomme som endometriose.

»Vi vil gerne nå frem til at kunne vurdere risikoen for den enkelte kvinde. Så hvis en kvinde har en bestemt alder og har en bestemt helbredshistorik, hvad er så hendes absolutte risiko ved at bruge et produkt. De absolutte tal mangler derude i dag,« forklarer Lina Steinrud Mørch.

Bygger på data fra to millioner danske og svenske kvinder

Forskningen bliver delt op i tre dele, hvoraf den første og største del handler om de nyeste præventionsprodukter, og hvordan man bruger dem klogest for at minimere sin risiko.

Her vil forskerne gøre brug af data fra sundhedsregistre i Danmark og Sverige. Det gør det muligt at følge flere end to millioner kvinder over tid og kortlægge risikoen for kendte bivirkninger, såsom kræft og blodpropper.

En anden del ser på, hvor effektive lavdosis-produkterne er i forbindelse med behandling. Det kan for eksempel være over for stærke menstruationssmerter eller endometriose.

» For eksempel er højdosis-hormonspiraler godkendt til at behandle endometriose, men disse helt nye produkter er det ikke,« uddyber Lina Steinrud Mørch.

For at opnå den fornødne indsigt har Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning allerede indhentet svar om disse lidelser og prævention fra godt 200.000 kvinder ved hjælp af et spørgeskema.

Tredje del af forskningen handler om, hvad mødres brug af prævention har af betydning for børnenes helbred.
Forskningen er planlagt til at løbe over tre år og kommer til at foregå som et samarbejde mellem Center for Kræftforskning, Nordsjællands Hospital – Hillerød, Steno Diabetes Center og Karolinska Instituttet i Sverige.

Erfaringer vil blive meldt ud løbende

For den enkelte kvinde vil det normalt være hendes praktiserende læge, der skal yde råd og vejledning om prævention. Her det naturligvis en fordel, hvis lægen har adgang til den nyeste viden på området.

Derfor vil forskerne løbende melde ud om de opnåede erfaringer, mens projektet står på.

»Dér, hvor vores forskning får rigtig impact, er, når for eksempel de gynækologiske selskaber eller Sundhedsstyrelsen går ind og definerer nogle retningslinjer. Vores ønske er, at den viden, vi skaber, skal være med til at påvirke de retningslinjer. Så det er klart, at vi vil gå i dialog både med Sundhedsstyrelsen og vil sende styrelsen vores materiale, efterhånden som det kommer frem, så det kan blive en hjælp til at definere retningslinjerne,« fortæller Lina Steinrud Mørch.