Den danske ældrepleje giver arbejde til flere og flere udlændinge. Vi ved dog kun lidt om, hvordan disse medarbejdere bedst inkluderes i og bidrager til en ældrepleje, der er bæredygtig for både borgerne, medarbejderne og lederne. Det skal en forskergruppe nu undersøge og give anbefalinger til.
Flere og flere medarbejdere i den danske ældrepleje har udenlandsk baggrund. På social- og sundhedsskolerne var det i 2023 godt 40 procent af social- og sundhedshjælpereleverne, der var født i udlandet.
Samtidig rekrutteres der arbejdskraft direkte fra udlandet, og politikerne på Christiansborg har lagt op til, at der bør komme endnu flere til. Det skal ske ved, at flere udlændinge får opholds- og arbejdstilladelse som social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter og ved at indgå rekrutteringspartnerskaber med andre lande.
Alligevel er der aldrig blevet udført forskning, som inkluderer alle tre centrale aktører, nemlig borgerne, medarbejderne og lederne i ældreplejen. Det skal et kommende forskningsprojekt forsøge at rette op på med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
»Vi vil gerne stille skarpt på den udvikling, at Danmark rekrutterer flere og flere medarbejdere mere eller mindre direkte fra udlandet,« forklarer Sara Lei Sparre, seniorforsker hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som kommer til at stå i spidsen for forskningen. Hun forsætter:
»Ældre borgere kan opleve sproglige og kulturelle barrierer i forhold til kommunikation med og interaktion med disse medarbejdere. Hvad betyder det for kvaliteten af plejen? Hvad betyder det for samarbejdet og oplevelsen af plejen?«
Udenlandske medarbejdere kan omvendt også være i risiko for at blive udsat for forskelsbehandling, racisme eller have svært ved at avancere.
»Og så er der hele ledelsesspørgsmålet. Når medarbejdergrupperne bliver endnu mere diverse, stiller det jo store krav til en inkluderende og tilstedeværende ledelse,« uddyber Sara Lei Sparre.
Projektgruppen kommer til at bestå af fire forskere med forskellige kompetencer. Noget af det, de gerne vil undersøge, er, hvad der sker i praksis på arbejdspladserne og i borgernes hjem.
På den baggrund deles forskningen ind i tre niveauer: mødet mellem borger og medarbejder, arbejdspladsen samt den bredere sociopolitiske kontekst. Værktøjerne bliver en kombination af etnografisk feltarbejde, en national spørgeskemaundersøgelse og kvantitative registerdata.
Mødet mellem en borger og en medarbejder med udenlandsk baggrund hviler på et gensidigt afhængighedsforhold. Borgeren har brug for pleje, og den udenlandske medarbejder har brug for sit job.
Forskerne vil undersøge, hvordan den gensidige afhængighed, men også de forskellige former for tilknytning, spiller sammen med, at der kan være sproglige og kulturelle barrierer. Så hvad er det, der former arbejdet og den relation, der er mellem den udenlandske medarbejder og borgeren?
På arbejdspladsen handler det primært om forholdet mellem lederen og den udenlandske medarbejder. Altså hvordan lederen bidrager til at inkludere medarbejderen, både i form af ledelse, men også i forhold til at hjælpe med at skabe gode relationer mellem medarbejderen og borgerne.
Den sociopolitiske kontekst handler om, hvad det er for nogle betingelser og erfaringer, som er med til at forme, hvad der sker i praksis.
For eksempel geografisk eller familiær tilknytning eller mangel på dette.
»De her medarbejdere kan have forskellige tilknytninger til Danmark. Det kan have betydning for, om de har lyst til at blive. De kan også være ansat eller have ophold i Danmark på forskellige ordninger, der gør, at de er mere eller mindre afhængige af det her job.«
Forskerne vil bruge registerdata til at se på medarbejdernes beskæftigelsesrejse.
»Hvornår kom de til Danmark, har de medbragt uddannelse, og hvilken opholdsordning er de på? Fremadrettet vil vi også i data kunne se information om eventuelle jobskifter, ændrede opholdstilladelser, deltagelse i opkvalificerende kurser samt udviklingen i arbejdstid og løn. Vi vil også se på, hvordan borgersammensætningen er i de forskellige kommuner og områder, de udenlandske medarbejdere arbejder i. Man kan jo have en hypotese om, at der er forskel på, hvor god man er til at modtage disse medarbejdere,« uddyber Sara Lei Sparre.
De indsamlede erfaringer vil blive omsat til relevant viden, som kan have værdi for ældreplejen i Danmark.
Det sker ved, at forskergruppen arrangerer workshops med deltagelse af social- og sundhedsskoler, udvalgte kommuner, KL, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Sundhedsstyrelsen, FOA og Ældresagen.
Her er målet at indhente deltagernes erfaringer i forhold til at kunne komme med de rette anbefalinger ved projektets afslutning.
»Samfundet kan bruge forskningen til, at man i ældreplejen og på højere beslutningsniveau kan blive bedre til på en god måde at rekruttere og inkludere disse medarbejdere på arbejdspladserne. Og sørge for at de får den rigtige introduktion og oplæring til arbejdet og borgerne, så vi sikrer en ældrepleje og nogle borgermøder, hvor der er en større tilfredshed med kvaliteten af ældreplejen. Så de ældre har tillid til, at de medarbejdere, de møder, kan det, de skal, og kan kommunikere med dem,« siger Sara Lei Sparre.
Forskningsprojektet er planlagt til at strække sig over tre år og vil begynde 1. oktober 2026. En af grundene er, at regeringen har bebudet, at det tidligst bliver i slutningen af 2026, at Danmark modtager de første medarbejdere via rekrutteringspartnerskaber.
Sara Lei Sparre
VIVE
Sustaining Danish elderly care through migration: Experiences and perspectives of older adults, migrant care workers and managers
5.489.280 kr.