Fedtvæv omkring hjertet kan både være helt og skurk for vores helbred

Forkalkning af kranspulsårerne er en af de hyppigste dødsårsager herhjemme med cirka 12.000 dødsfald om året ifølge Sundhed.dk. 

Et nyt forskningsprojekt vil gå nye veje for at skaffe større viden om forkalkningen.

»Vi vil gerne forstå mekanismerne bag udviklingen af kranspulsåreforkalkning, som er aflejring af fedt og kalk inde i kranspulsårerne. Mit projekt tager udgangspunkt i det fedtvæv, der omkranser hjertet og kranspulsårerne, og hvilken betydning det har for kranspulsåreforkalkning,« fortæller Anne Loft, adjunkt på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi under Syddansk Universitet (SDU), der har modtaget en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond som støtte til sin forskning.

Hun kalder fedtvævet omkring hjertet for et paradoksalt væv. Det udveksler molekyler med kranspulsårerne, og hos raske personer mener man, at fedtvævet er gavnligt og beskytter hjertet.

Hvis en person derimod udvikler fedme eller type 2-diabetes, ændrer fedtvævet gradvis karakter og kan begynde at bidrage til forkalkning af kranspulsårerne.

Bred tilgang til muligt involverede molekyler

For at undersøge, hvad der sker, når fedtvævet går fra at være gavnligt til at blive skadeligt, vil Anne Loft undersøge, hvordan sammensætningen af celler i vævet ændrer sig. Og hvordan generne i vævet ændrer deres aktivitet.

»Vi bruger nogle avancerede metoder til at kortlægge, hvordan generne i fedtvævet tændes eller slukkes, når fedtvævet ændrer karakter. Det sammenholder vi med nye billedteknikker, der kan vise, om cellernes sammensætning i fedtvævet ændrer sig, når det går fra at være sundt til at blive skadeligt,« siger Anne Loft.

Herefter vil hun og den øvrige projektgruppe, som også kommer til at bestå af en ph.d.-studerende og en postdoc, forsøge at foretage nogle forudsigelser af, hvad det er for nogle skadelige molekyler, der bliver udskilt fra det dårlige fedtvæv.

Det nye ved forskningen er, at den går systematisk til værks og afdækker en bred vifte af molekyler og deres effekt, når de overføres mellem fedtvæv og væggen i kranspulsåren. Tidligere forskning har normalt fokuseret på molekyler, der er blevet udpeget på forhånd.

»I stedet for kun at se på enkelte molekyler undersøger vi hele paletten af signaler fra vævet og analyserer os derefter frem til, hvilke der spiller den største rolle i sygdomsprocessen,« forklarer Anne Loft.

Kan måske føre til bedre behandling

Anne Loft håber, at den brede tilgang til forskningen kan kaste værdifuld ny viden af sig under det fire år lange projekt.

»Jeg håber, at vi finder nogle molekyler fra fedtvævscellerne, som, vi har vist, kan påvirke funktionen af cellerne i karvæggen på en gavnlig eller negativ måde. På længere sigt er det jo så, at man skal prøve at se på det terapeutiske potentiale,« siger hun og slutter:

»Vi håber at udvikle nogle nye strategier målrettet celletyper, som er involveret i transporten af molekyler mellem fedtvævet og kranspulsårerne. Sådan så samfundet på sigt kan få ny behandling af kranspulsåreforkalkning.«

Forskningen foregår i samarbejde med kolleger fra SDU og Københavns Universitet samt Harvard Medical School i Massachusetts i USA.