Hvordan påvirker ekstremt vejr vores adfærd?

Klimaet ændrer sig. Forskerne har svært ved at sige præcis hvor meget, hvornår og hvordan, men sikkert er det, at vi alle kommer til at skulle indrette os efter det. Men hvordan reagerer vi egentlig, når klimaet pludselig ændrer sig, som vi allerede oplever det i dag?

Det ved vi ikke ret meget om, men et nyt forskningsprojekt skal med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond forsøge at kigge på et centralt emne. Nemlig hvordan ekstremt vejr påvirker, hvordan vi bevæger os omkring og forsøge at skabe viden, der kan bruges i fremtidens klimascenarier.

»Vi vil gerne empirisk forstå, hvordan mennesker ændrer deres adfærd, så vi kan bygge statistiske modeller, der kan give os indsigt i, hvordan vi opfører os, så vi bliver klar til at håndtere fremtidens endnu mere ekstreme klimaforandringer. På den måde vil vi gerne prøve at give politikerne datadrevne metoder til at forudsige, hvad der sker med vores adfærd, hvis temperaturen stiger med to, tre eller fem grader,« siger Vedran Sekara, lektor på IT-Universitetet i København, som leder forskningen, og føjer til:

»Vi vil gerne finde ud af, hvordan de ekstreme forhold påvirker forskellige demografier. Det vil sige mobilitet i forhold til alder, køn, og om du er rig eller fattig.«

Bruger GPS-data fra mobiltelefoner

For at kunne følge mønstre i hele samfunds bevægelser på tværs af kloden vil forskerne gøre brug af GPS-information fra mobiltelefoner.

GPS-informationerne holdes op imod vejrdata, som er offentligt tilgængelige for hele kloden.

»Vi vil gerne danne os et billede af, hvordan folk opfører sig normalt. Det vil vi så gerne sammenligne med, hvis der kommer en hedebølge, og det bliver to, fem eller 10 grader varmere. Hvordan ændrer vores adfærd sig så?,« fortæller Vedran Sekara.

»Vi forventer ikke, at det bliver en lineær ændring, men lidt mere kompleks adfærd. For eksempel hvis temperaturen ændrer sig, så det bliver én grad varmere. At det bliver én grad varmere fra 20 til 21 grader, kommer måske til at påvirke i retning af, at flere tager på stranden. Mens en forandring fra 30 til 31 grader måske vil gøre, at folk bruger mindre tid udenfor, fordi det er bliver for varmt.«

Selvom forskningen lever op til alle regler om at værne om folks privatliv, er der dog visse lokale restriktioner, der spiller ind. I Danmark er databeskyttelsesreglerne for eksempel så stramme, at forskerne har svært ved at skaffe detaljerede data.

I stedet benyttes data fra lande som USA, Italien og Indien.

Målet er at klæde beslutningstagere på

Forskningsprojektet er planlagt til at strække sig over tre et halvt år. Foruden Vedran Sekara selv bliver der tilknyttet en ph.d.-studerende, og forskningen foregår i samarbejde med adfærdsforskere fra Copenhagen Business School (CBS) og Leuphana Universitet i Tyskland.

Foruden målet om at klæde beslutningstagere på håber Vedran Sekara, at forskningen kan bruges til at evaluere de forsøg på at ændre folks adfærd, der allerede har fundet sted.

For eksempel beder man visse steder i USA folk om at holde sig hjemme eller lukker skoler, når myndighederne vurderer, at vejret bliver for varmt. Spørgsmålet er, hvad de positive og negative sider af det er, og om det overhovedet får folk til at forblive inden døre.

»Vi vil gerne give politikerne nogle værktøjer, som de kan bruge, når der er optræk til, at næste måned bliver 10 grader varmere end normalt. Så de ved, hvordan det påvirker vores adfærd, og hvordan samfundet kommer til at reagere,« slutter Vedran Sekara.