Hvorfor mister vi knoglemasse, når vi taber os?

Hvis vægten viser et lavere tal end normalt, når den betrædes, kan det for nogle mennesker føles som en stor sejr. Vægttab sker dog ikke altid uden komplikationer, for med vægttab taber vi mennesker også knoglemasse.

Hvis du i forvejen er i risiko for at udvikle knogleskørhed, eller hvis du tilhører den ældre del af befolkningen, kan vægttab derfor potentielt føre til problemer med skelettet. Et nyt forskningsprojekt skal med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond forsøge at finde frem til, hvorfor vi taber knoglemasse, når vi taber os.

»Idéen er dels, at vi skal forstå, hvad der sker i skelettet under vægttab. Dels at vi skal prøve at finde ud af, hvordan man forhindrer, at mængden af knogle aftager, når man taber sig,« fortæller Morten Frost, klinisk professor på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet (SDU), som står i spidsen for forskningen.

Udgangspunktet for forskningen er lægemidlet semaglutid, som er baseret på hormonet GLP-1. Lægemidlet kan ordineres i forbindelse med type 2-diabetes eller overvægt, hvor det er væsentligt for sundheden at få bragt vægten ned.

»Jo ældre man bliver, desto dårligere bliver man generelt til at genopbygge sine knogler,« siger Morten Frost og fortsætter:

»Man kan ikke bare sige, at ældre mennesker ikke skal tabe sig. For der er ældre mennesker, der har dårlige knæ, dårligt hjerte eller alt muligt andet, og de kan have brug for hjælp til at tabe sig med hjælp fra medicin. Dem skal vi kunne hjælpe til et lidt bedre vægttab, hvor knoglerne beskyttes.«

Osteocytter styrer processen

I kroppen er der celler kaldet osteocytter, som er centrale for styring af nedbrydningen og opbygningen af vores skelet (se faktaboks nedenfor).

Osteocytterne ligger indlejret i vores knogler og giver signal til kroppen, når det er tid til at nedbryde eller opbygge knoglemassen.
I tre delprojekter undersøger forskerne, hvordan disse signalveje fungerer, når man taber sig ved behandling med medicin, der er baseret på GLP-1.

I den første del af projektet har forskerne givet semaglutid til raske personer og samtidig haft en kontrolgruppe, som ikke har fået semaglutid. 

Hos begge grupper er der blevet udtaget knoglevævsprøver, og nu skal osteocytterne undersøges for, hvilke signalveje de indeholder. Og hvilke forskelle der er i signalvejene hos personer, der har tabt sig, i forhold til personer, der ikke har tabt sig.

I det andet delprojekt har forskerne givet raske personer GLP-1-hormon i tre dage. Længe nok til at kroppen kan registrere hormonet, men i så kort tid at kroppen ikke når at ændre vægt.

»Dér kan vi kigge på osteocytterne og se, om de ser anderledes ud, og hvilke aktiviteter der er i dem. Det kan vi så sammenligne med det første delprojekt, hvor folk har tabt sig. Så kan vi sige, om det er bestemt af GLP-1, eller om det skyldes vægttabet i sig selv. Vi håber, at det skyldes vægttabet alene, for så vil resultaterne af undersøgelserne potentielt også kunne være relevante for andre måder at tabe sig på. Og da vil det give mere mening på længere sigt at udvikle et lægemiddel, der virker forskellige steder i de signalsystemer, som medfører ændringer i knoglerne ved vægttab,« forklarer Morten Frost.

En trædesten mod at kunne bremse nedbrydningen

I den tredje og sidste del af projektet giver forskerne semaglutid til personer med type 2-diabetes.

Type 2-diabetes påvirker blandt andet knogler på den måde, at knoglecellerne er mindre aktive, uden at videnskaben i dag dog helt ved hvorfor. Det kan derfor godt være, at vægttab har en anden effekt på skelettet ved type 2-diabetes.

Igen bliver osteocytterne studeret ved, at forskerne borer en lille smule knoglevæv ud af hoftebenskammen.

Alt i alt håber forskerne at kunne finde veje til at bremse nedbrydningen af vores knogler, når vi taber os. Og om det sker på samme måde hos personer med type 2-diabetes.

»Hvis vi kan finde nogle mål i nedbrydningsprocessen, kan vi måske hjælpe til, at man kan udvikle et lægemiddel, der kan beskytte knoglerne under vægttab. Det har betydning for folk, der taber sig, men det kunne også have betydning for folk, der har knogleskørhed, der har brug for at øge deres knoglemasse. Så der er en række potentielle gevinster. Det er jo også en god ting, hvis man i fremtiden taber sig på en sundere måde, end man gør i dag, hvor det mest bare handler om at komme af med vægten,« fremhæver Morten Frost og tilføjer: 

»Ved overvægt har man i reglen en højere knoglemasse, og det kan derfor være, at knogletabet ved vægttab hos de fleste alene normaliserer mængden af knogle. Det mangler vi dog data på. Til gengæld peger undersøgelser på, at fysisk aktivitet kan hjælpe til at fastholde noget af knoglemassen under vægttab. Træning er også derfor vigtigt ved vægttab.«

Forskningsprojektet er planlagt til at løbe over tre år, og projektgruppen tæller foruden Morten Frost også postdoc Eva M. Wölfel, ph.d.-studerende Julie Bjerrelund og ph.d. Morten S. Hansen tilknyttet projektet.