Hvordan påvirker børn vores valg i livet?

I disse år kommer færre børn til verden i Danmark end tidligere. Det kommer til at få indflydelse på vores samfund på sigt. Men hvilken betydning har det at få børn egentlig for de beslutninger, vi mennesker træffer? Bliver vi for eksempel mere klimabevidste? Det skal et forskningsprojekt nu forsøge at komme til bunds i.

Baby der kravler på gulvet.
Adobe Stock

I den vestlige del af Verden bliver der født færre og færre børn. Også i Danmark, hvor fertiliteten i 2025 nåede ned på 1,5 barn pr. kvinde.

De færre børn og mindre familier har indflydelse både på den enkelte og på samfundet som helhed. Vi kender bare ikke alle konsekvenserne i detaljer, for hvordan reagerer vi mennesker egentlig, når vi får børn? Hvilke valg træffer vi, anhængigt af om vi har børn eller ej? Det skal et forskningsprojekt nu forsøge at afdække.

»Hvor tilbøjelige er folk til at investere i fremtiden eller i nutiden, når de får børn? Hvordan tænker og agerer de?,« uddyber Astrid Würtz Rasmussen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet, som står i spidsen for projektet.

Forskerne kommer blandt andet til at henvende sig til personer, som har været igennem fertilitetsbehandling, fordi denne gruppe har truffet et bevidst valg om at få børn. Alle har dog ikke haft succes med behandlingen, og det er netop nøglen til at kunne måle konsekvenserne af at få børn. 

I dag fødes flere end hvert tiende barn i Danmark som et resultat af fertilitetsbehandling.

Håber at få svar på de store spørgsmål

I forskningsprojektet vil det specifikt være forældre, der har modtaget IVF-behandling, også kendt som reagensglasbehandling, som bliver inviteret til at besvare et spørgeskema, som vil belyse underliggende præferencer, der påvirker deres livsvalg.

Alt i alt forklarer Astrid Würtz Rasmussen, at cirka 50.000 danske kvinder har været i IVF-fertilitetsbehandling i perioden 1994 til 2019.
Derudover vil spørgeskemaet også blive sendt ud til en gruppe helt almindelige danskere, så forskerne kan sammenligne de to gruppers besvarelser.

Foruden Astrid Würtz Rasmussen kommer der til at indgå en postdoc i projektet, som gennemføres i samarbejde med Københavns Universitet, Lund Universitet i Sverige og University of Amsterdam i Holland. Projektet ventes at løbe over fire et halvt år.

»Vi vil gerne forstå nogle af de her store spørgsmål. Hvad er det egentlig, der gør, at man træffer de beslutninger, man gør? Hvad påvirker ens tilbøjelighed til at tage forskellige typer beslutninger? Vi tror jo, at når der sker noget stort i ens liv, som at få børn, så påvirker det vores beslutninger fremadrettet,« siger Astrid Würtz Rasmussen.

Skal være en hjælp til beslutningstagerne

Resultaterne af forskningen kan forhåbentlig blive en hjælp for dem, der skal prioritere midlerne i vores samfund.

»Når vi får en dybere forståelse for, hvorfor folk træffer de beslutninger, de gør, kan vi langt bedre skabe meningsfulde og effektive politikker. Hvad er det, vi skal prioritere? Så det er vigtigt, om det at få børn påvirker, at man for eksempel tænker mere langsigtet og derfor får lyst til at investere mere i bæredygtige løsninger. Så der kan være nogle afledte effekter af det at få børn, som faktisk kan have en ret stor samfundsmæssig værdi,« forklarer Astrid Würtz Rasmussen om perspektiverne i forskningen, der også vil se på forskelle i beslutninger hos mænd og kvinder.

Endelig skal forskningen også forsøge at afdække, hvordan børn bliver påvirket af at få søskende.

Projektets samarbejdspartnere

Astrid Würtz Rasmussen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet, kommer til at ansætte en postdoc til at arbejde på forskningsprojektet, som derudover kommer til at samarbejde med:

  • Erik Plug, professor i økonomi på University of Amsterdam i Holland.
  • Petter Lundborg, professor i økonomi på Lund Universitet i Sverige.
  • Pol Campos-Mercade, seniorlektor på Lund Universitet.
  • Florian Schneider, adjunkt på Københavns Universitet.