Vores sprog skal vise vej: Kan vi endelig spore hjulets oprindelse efter mere end 5.000 år?

Hjulet. En så fundamental teknologisk opfindelse for menneskeheden at vi stadig bruger det flittigt mere end 5.000 år efter, at det blev opfundet. Uden hjulet havde vi været tvunget til at fragte alt på gåben eller lade husdyr klare opgaven for os.

Selvom hjulet har spillet en central rolle i årtusinder, ved vi alligevel stadig ikke præcis, hvor og hvornår hjulet blev opfundet, trods ihærdige bestræbelser fra blandt andre arkæologer.

»Inden for et par hundrede år går man fra ikke at have hjul til at have det, vi vil synes, er hjul. Så snart man har et funktionelt hjul, så spreder det sig. Men som sprogforskere kan vi se, at, hov, når nogen opfinder noget nyt, spreder opfindelsen sig, men ordet for opfindelsen spreder sig også,« fortæller Thomas Olander, professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab under Københavns Universitet, og fortsætter:

»Da hjulet dukker op omkring 3.500 år før vor tidsregning, sker det alle mulige steder. I Mesopotamien i Mellemøsten, men også i Centraleuropa, det nuværende Tyskland, Polen og Ungarn, kommer der alle mulige forskellige indikationer af, at der er hjul. I Mesopotamien har man skriftlig evidens for hjul. Her har man meget tidligt skrift, og de skriver om hjul i meget tidlige dokumenter. I Europa har man billeder og lermodeller af vogne og arkæologiske spor af hjul og aksler. Og i steppeområdet i Rusland og Ukraine finder man arkæologiske spor af vogne og hjul.«

Nu er det tid til at gå et skridt videre end arkæologien. Nemlig at lade sprogets udvikling være en kilde til at forsøge at komme tættere på hjulets oprindelse. 

Tilgangen er en vigtig del af motivationen for, at forskningsprojektet tildeles prisen som Årets Originale Idé 2025 af Danmarks Frie Forskningsfond.

Når en ting bliver opfundet, bliver den ofte omtalt med et ord, som opfinderne giver den. I andre sprog bliver ordet et låneord. Et enkelt eksempel er en computer, der blev opfundet i tiden omkring Anden Verdenskrig, og som hedder det samme på mange af verdens sprog. Låneordet kan efterfølgende spores tilbage i tid.

Sprog udvikler sig efter nogle bestemte mønstre

I virkeligheden var det Rasmus G. Bjørn, postdoc på projektet, som kom til Thomas Olander med idéen om at forsøge at spore hjulets ophav ved at bruge sproget som detektivredskab.

»En computer hedder computer på zulu, på hawaiiansk og på tagalog i Filippinerne. På catalansk hedder det en ordinador, men vi kan alligevel spore ordet, fordi det dukker op sammen med computeren. Det samme kan vi gøre med ordet hjul, hvis det lyder ens på forskellige sprog, som ellers ikke er relaterede til hinanden,« fortæller Rasmus G. Bjørn.

Sproghistorie fungerer på den måde, at hvis et ord har optrådt på dansk i 1.000 år, så har det fulgt nogle bestemte udviklinger i udtalen af dansk, siden det kom ind i sproget.

Det vil sige, at hvis et ord først er kommet ind i det danske sprog for 200 år siden, har det ikke kunnet følge alle de lydudviklinger, der har været i årene 1000 til 1800. Så sprogforskerne kan spotte, at der er noget galt. Ordet vil slet og ret lyde anderledes, end det burde, hvis det havde optrådt på dansk i 1.000 år.

Selv hvis ordet er lånt fra et beslægtet sprog som tysk eller engelsk, er det muligt at se, at ordet ikke kan være et nedarvet ord, men må være et låneord.

»Med vores metode kan vi se på ord, der har med hjul at gøre. Det kan være hjul, vogn, aksel eller vognstang. Vi ser på disse ord i en masse forskellige sprog i Europa og Asien. Vi vil kunne se, om ordene ser ud til at have været på de enkelte sprog i rigtig lang tid, eller om de er kommet ind på et senere tidspunkt. På den måde kan vi ved at følge ordene tilbage se, hvordan de har spredt sig mellem sprogene. Hvis ordene har spredt sig fra en bestemt sprogfamilie, kan det være et argument for, at hjulet er opstået i et bestemt geografisk område,« forklarer Thomas Olander.

»Der er en masse ubekendte, men der er også nogle ret bekendte. For eksempel ved arkæologerne, at hjulet først kommer til Kina for godt 4.000 år siden, og derfor er det ikke kineserne, der har opfundet hjulet,« supplerer Rasmus G. Bjørn.

Teorierne har op imod 200 år på bagen

Som led i projektet kommer Thomas Olander og Rasmus G. Bjørn så langt tilbage i tid, at der ikke findes skriftlige kilder. Ved hjælp af sproglige regelmæssigheder kan de simpelthen regne bagud i tid, hvilket for sprogfamilien indoeuropæisk, som dansk også tilhører, vil sige 6.000 år tilbage.

I mere end hundrede år har den fremherskende hypotese blandt sproghistorikere været, at de indoeuropæiske sprog stammer fra steppeområdet nord for Sortehavet. Men det er først med de seneste godt 10 års fremskridt inden for DNA-analyse, at centrale dele af hypotesen er blevet bekræftet. Med andre ord har analyser af oldtids-DNA vist, at menneskevandringer, som sprogforskning har givet teorier om, rent faktisk har fundet sted.

»Det gør, at de teorier og hypoteser, vi har opstillet, siden den danske sprogforsker Rasmus Rask for 200 år siden begyndte på det her, faktisk har hold i virkeligheden. Så nu tør vi godt gå over til en arkæolog og sige, at vi kan se noget sprogligt, som fortæller noget om de dynamikker, der var i spil dengang,« siger Rasmus G. Bjørn.

Alt i alt er forskningsprojektet planlagt til at strække sig over tre år, og projektgruppen kommer til at tælle tre personer, da der også vil blive ansat en videnskabelig assistent.

Desuden er der tilknyttet et advisory board, bestående af personer med indsigt til at kunne vejlede projektgruppen.

»Derudover findes der jo ikke kun tre, fire eller fem sprogfamilier. Der findes måske 15, der er relevante. Det er enormt komplekst, og nogle af dem ved vi nærmest ingenting om. Så vi skal have fat i nogle eksperter dér,« forklarer Rasmus G. Bjørn.

Projektet munder ud i en bog

Som rosinen i pølseenden, eller som den sidste ege i hjulet, om man vil, er det meningen, at projektet skal munde ud i en bog. Her vil forskningens resultater blive opsummeret, ligesom eksperter inden for sprogvidenskab, arkæologi og genetik vil blive inviteret til at levere kapitler til bogen.

»Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi kommer til at stå med rækkerne til puslespillet lagt i en orden på bordet, hvor vi synes, det faktisk giver mening. Men jeg håber også, at vores svar lægger op til kritik og diskussion. Så der bliver nok ikke svaret på det hele, men forhåbentlig bliver det et vigtigt skridt på vej hen mod svaret på, hvor hjulet er opstået, og hvordan det har spredt sig,« siger Thomas Olander om sine forhåbninger for projektets resultat.

Rasmus G. Bjørn tager det et skridt videre:

»Jeg vil gerne vende det hele på hovedet og sige, at jeg tror og håber på, at vi faktisk kommer med så kompleks og sammenhængende en brik, at den kun kan ligge ét sted. For når du arbejder med disse sprogfamilier, er de så komplekse, at når du kommer langt tilbage i tid, kan du ikke flytte de centrale brikker. De ligger fast.«

Puslespillet, Thomas Olander og Rasmus G. Bjørn er i færd med at lægge, skal forsøge at danne et billede af hjulets ophav. Men det er lige så meget et billede af, hvem vi er som mennesker, og at sproget bærer historien i sig.

»Det, der er det fede ved den måde, vi skaber sproglig historie på, er, at det er meget demokratisk historieskrivning. Det er ikke kongerne, der bestemmer, hvordan sproget udvikler sig. Sproget udvikler sig ved, at børn lærer, finder på nye ord og nye lydudviklinger, og at grammatikken udvikler sig. Det kommer faktisk fra folket,« fremhæver Thomas Olander.