Mennesker der lider af psykisk sygdom har ofte inflammation i kroppen. Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, om de to ting har indflydelse på hinanden, eller om det ene sågar kan være årsag til det andet. Det kan måske føre til nye måder at behandle psykisk sygdom på.
Psykiske lidelser har vakt opmærksomhed i de senere år. Flere og flere børn og unge diagnosticeres med for eksempel depression, skizofreni og ADHD, mens der er en svagt faldende tendens blandt voksne i Danmark.
»Det store problem med psykiske lidelser er, at ingen ved, hvorfor folk lider af dem. Biologien bag psykiske lidelser er ret svær at forstå,« forklarer Alfonso Alberto Buil Demur, forskningsleder på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde.
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal han lede et forskningsprojekt, der vil undersøge, om inflammation kan kobles til psykisk sygdom.
Personer med psykiske lidelser har nemlig ofte inflammation i kroppen, men om de to ting har noget med hinanden at gøre vides ikke.
Der skelnes mellem to typer af inflammation. Hvis du får et sår eller et slag, reagerer kroppens immunforsvar ved at skabe en akut inflammation.
Nogle mennesker oplever derimod en mindre kraftig, men længevarende kronisk inflammation. Varigheden kan være alt fra uger til år.
Forskningen vil i første omgang undersøge, om der er en reel sammenhæng mellem inflammationen og psykisk sygdom.
»Det kan være, at den kroniske inflammation får dine celler til at fungere på en bestemt måde, så du ender med at få en psykisk lidelse. Men det kan også være omvendt, at hvis du har en psykisk lidelse, og hvis du ryger eller er stresset, så forårsager det inflammationen. Eller inflammationen kan have en helt tredje årsag,« uddyber Alfonso Alberto Buil Demur.
Så først vil forskerne forsøge at fastslå, om der er en sammenhæng mellem kronisk inflammation og psykisk sygdom. Dernæst vil de forsøge at afklare, om inflammationen er årsagen til den psykiske sygdom, eller om den omvendt bliver fremkaldt af den psykiske sygdom.
Til sidst vil projektgruppen afdække, om behandling af selve inflammationen også kan dæmpe psykiske lidelser.
Alfonso Alberto Buil Demur er ikke læge, men datalog, og forskningen er tilrettelagt som et dataprojekt. I alt kommer der til at indgå data fra godt 400.000 mennesker fordelt på Danmark, Norge, Island og Storbritannien. Forskerne vil sammenligne indtag af antiinflammatorisk medicin med diagnoser for psykisk sygdom.
Forskningen er planlagt til at vare fem år, og Line Jee Hartmann Rasmussen, seniorforsker på Amager og Hvidovre Hospital, er Co-PI på projektet. Ifølge Alfonso Alberto Buil Demur vil det mest optimale resultat være, hvis antiinflammatoriske lægemidler rent faktisk viser sig at have effekt på de psykiske sygdomme.
»Jeg mener, at et af hovedproblemerne på psykiatriske klinikker er, at psykiaterne har meget få behandlinger sammenlignet med andre lidelser. For i tilfælde af kræft eller hjerte-kar-sygdomme ved lægerne, hvordan biologien ser ud. Så der er mange lægemidler,« siger Alfonso Alberto Buil Demur.
»Så hvis vi kunne vise, at nogle af disse antiinflammatoriske lægemidler kan hjælpe i behandlingen af psykiatriske patienter, kunne det være fantastisk,« tilføjer han og understreger, at medicin mod inflammation ikke i sig selv vil kunne helbrede psykisk sygdom, men måske indgå som en del af behandlingen.
Til gengæld forudser han, at samfundet vil nyde godt af at få større viden om biologien bag psykisk sygdom.
»Jeg håber, at vi kan kaste lys over, hvad forbindelsen er mellem de vaner, vi har i et normalt liv, og hvad der sker med vores mentale helbred. Vi ved fra andre videnskabelige studier, at motion kan være godt for vores mentale sundhed, og at stress er meget slemt. Men ingen ved, hvad den egentlige biologiske forbindelse mellem disse ting er,« slutter Alfonso Alberto Buil Demur.
Alfonso Alberto Buil Demur
Amager og Hvidovre Hospital
Chronic inflammation and psychiatric disorders across the life course: Cause or consequence?
5.760.299 kr.