Voldelige ekstremister dyrkes som fanobjekter

På internettet hyldes ekstremistiske voldsmænd som helte. Fankulturen indeholder lege, rollespil og hemmelige koder som så mange andre, og det gør det svært at forudsige volden. Et nyt forskningsprojekt skal forsøge at gøre os klogere på mekanismerne til hjælp for forebyggelse og efterforskning.

Hætteklædt mand foran computerskærm.
Adobe Stock

Onsdag morgen, den 4. december 2024, lidt efter klokken 6 er Brian Thomson på vej til et investormøde på Hilton Hotel på Manhattan i New York. Han er chef for United Healthcare, som blandt andet udbyder sundhedsforsikringer og har cirka 400.000 medarbejdere.

På en overvågningsvideo kan man se, hvordan en maskeret mand dukker op mellem parkerede biler bagved Brian Thomson, da han ankommer til hotellet. Den maskerede mand skyder Brian Thomson i ryggen og flygter fra stedet.

Hændelsen tog sin begyndelse på internettet, hvor fankultur og voldelig ekstremisme i disse år mødes og kan føre til angreb ude i virkeligheden. Andre eksempler tæller moskéangrebet i Christchurch i New Zealand i 2019, hvor 51 mennesker mistede livet, og angrebet på en synagoge i Halle i Tyskland samme år, hvor to mennesker blev dræbt.

Mordet på Brian Thomson har ført til, at gerningsmanden, den dengang 26-årige Luigi Mangione, er blevet hyldet på de sociale medier. Med andre ord er der opstået et fanmiljø omkring ham på internettet.

Et fanmiljø, der ligner alle andre fanmiljøer

Men allerede inden december 2024 var Luigi Mangione en del af et af de mange fællesskaber på internettet, en form for fanmiljø.

»Her har de gang i fuldstændig de samme ting som i andre fanmiljøer. Hvis man kigger på Taylor Swift-fankultur, mere mainstream-fanmiljøer eller på et konspirationsteoretisk miljø. De har gang i de samme skøre lege. De spiller rollespil, de klæder sig ud i sjove kostumer og mødes til messer,« fortæller Line Nybro Petersen, lektor i medievidenskab på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab under Københavns Universitet.

Hun har forsket i fanmiljøer på internettet i mere end et årti, og i de seneste tre år har hun stået i spidsen for et EU-projekt om online-ekstremisme.

Nu skal hun lede et fireårigt projekt, som med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forsøge at belyse, hvordan idoldyrkelse kan munde ud i ekstremisme, og hvad det er, der får mennesker til at forblive i disse fanmiljøer på internettet.

»Efterretningstjenester rundtomkring i verden bemærker, at der både sker en fragmentering, men også en sammensmeltning af de klassiske ideologiske standpunkter. FBI kalder det for salatbar-ekstremisme, altså et online-tagselvbord. Man snupper lige lidt nazi-ideologi, lidt fladjordsideologi her og lidt chemtrails (konspirationsteori om at kondensstriberne fra fly på himlen i virkeligheden er kemikalier, som myndighederne sprøjter ud over befolkningen, red.), og så sammensætter man sin egen ideologiske position. Men den behøver ikke nødvendigvis at være stærkt forankret, så online kan man svømme imellem de forskellige positioner,« forklarer Line Nybro Petersen.

Volden er meget uforudsigelig

De forskellige onlinemiljøer har ofte en intern jargon, og der er stor opmærksomhed på at støtte og kommunikere med hinanden. For eksempel skriver gerningsmændene bag ekstremismen ofte beskeder på deres våben eller patroner, som det også gjaldt for Luigi Mangione.

»De har meget travlt med at imponere hinanden med deres viden om deres egne hemmelige koder og om deres egne små sproglege i de her miljøer,« siger Line Nybro Petersen.

Kodesprog er imidlertid også almindeligt i andre typer af fanmiljøer, og kombineret med et svingende ideologisk ståsted gør det online-ekstremisme svær at forebygge.

»De blander højrekstremistisk æstetik med idologiske positioner fra hele spektret. Andre steder er det tilsyneladende endnu mere nihilistisk. Man skyder bare det hele ned, for der er ikke noget, der betyder noget. Derfor bliver det super-uforudsigeligt, for hvordan skal du genkende den ene anime-fan, som bare sidder og fjoller med japanske tegnefilm og hygger sig med det, fra ham, der ender med at skyde folk ned uden for en synagoge? Hvornår ved du, hvis dør du som myndighed skal tage ud at banke på, når det hele kommunikeres gennem et fansprog og fanlege?,« uddyber Line Nybro Petersen.

Målet er at kunne analysere mekanismerne

Det forestående forskningsprojekt har til formål at udvikle nogle teoretiske værktøjer til at kunne analysere mekanismerne bag online-ekstremisme. Til hjælp for såvel forebyggelse som efterforskning.

Projektgruppen kommer til at bestå af fire seniorforskere og to postdocer.

Forskerne tager forskellige metoder i brug, som Lise Nybro Petersen har været med til at udvikle gennem flere års grundforskning. For eksempel vil de følge platforme på internettet, hvor der er åben adgang, og hvor ekstremisme bliver omtalt. Her vil det også blive undersøgt, hvordan deltagerne i samtalerne kombinerer det ideologiske med populærkultur.

Ofte slår ekstremisterne et terrormanifest op på internettet, umiddelbart før deres gerning. Det skete for eksempel i forbindelse med angrebet i Christchurch i New Zealand. Disse manifester vil også blive analyseret.

Derudover håber Line Nybro Petersen, at forskerne kan få aktindsigt i retsdokumenter fra terrorsager, især fra Danmark, så de kan læse chatbeskeder, relateret til sagerne, der ikke er offentligt tilgængelige, og få indblik i gerningsmændenes online-liv.

Endelig er det målet at foretage interview med nogle af de fans, som ikke selv har været direkte involveret i ekstremismen. For eksempel fans af Luigi Mangione.

»Jeg håber, at vi får nogle indsigter i, hvad de brugere, som vælger et fanobjekt, som er en voldelig ekstremist, tænker om det. Hvad er motivationen? Hvordan leger de med det? Hvad handler det om for dem? Hvordan forstår de selv det, de gør? Det tror jeg, vi kan blive meget klogere af at finde ud af,« forklarer Line Nybro Petersen.

Udviklingen inden for de ekstremistiske fællesskaber sker meget hurtigt. Derfor håber Line Nybro Petersen, at forskningen kan give myndigheder og civilorganisationer viden om, hvor motivationen til at begå vold kommer fra. På den måde kan den viden måske komme til at spille en rolle inden for forebyggelsen af ekstremistisk vold, der udspringer fra onlinefælleskaber.

»Som samfund er det åbenlyst, at vi står over for nogle udfordringer, hvor vi faktisk ikke rigtig ved, hvad vi skal stille op med den måde, som tingene udfolder sig på på sociale medier. Det har vi brug for at få belyst, så vi kan træffe de rigtige beslutninger,« siger Line Nybro Petersen og slutter:

»Skal denne fangørelse eller nihilisme behandles inden for de kasser, der allerede eksisterer i forhold til forebyggelsesarbejder og i forhold til efterretningsarbejde, eller skal vi have etableret nye kasser med nye indsatser og kompetencer for at kunne håndtere det? Der ligger en stor opgave foran os, og det er ikke gjort med dette projekt, men det er et vigtigt spadestik. Derfor føles det også enormt meningsfuldt at arbejde med det her.«

Fakta: Eksempler på ekstremistisk vold, der har forbindelse til onlinefælleskaber

På internettet kan der findes en række eksempler, hvor ekstremistisk vold enten udspringer af en fankultur, eller hvor gerningsmændene efterfølgende er blevet dyrket som idoler. Her er nogle eksempler:

United Healthcare-topchefen Brian Thompson bliver 4. december 2024 skudt I ryggen af den 26-årige Luigi Mangione, som har afventet hans ankomst til et hotel i New York.

I Halle i Tyskland bliver en synagoge angrebet 9. oktober 2019. Her blev to mennesker dræbt og to andre såret. Forud for angrebet havde gerningsmanden offentliggjort et terrormanifest på internettet.

Moskéangrebet Christchurh i New Zealand fandt sted 15. marts 2019. Her blev i alt 51 mennesker dræbt og 49 såret under to masseskyderier. Gerningsmanden optog skyderierne med et GoPro-kamera, så beskuere live kunne følge med på internettet.

I Californien stak den 22-årige Elliot Roger sine to bofæller ihjel 23. maj 2014. Efterfølgende udførte han et masseskyderi, så han i alt blev skyld i seks menneskers død, inden han skød sig selv under den efterfølgende politijagt. I dag hyldes han visse steder på internettet som en helgen.

I Colorado i USA skød og dræbte to elever på Columbine High School 20. april 1999 13 personer og sårede yderligere 24. I dag dyrkes gerningsmændene på internettet især at kvinder, lidt som en internetudgave af at sende breve til mordere i fængslet.

Projektgruppen:

Foruden Line Nybro Petersen, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab under Københavns Universitet, kommer projektgruppen til at bestå af:

Tina Askanius, professor i medie- og kommunikationsvidenskab på Malmö Universitet.

Jakob Demant, professor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Simone Driessen, adjunkt på Erasmus University Rotterdam i Holland.

Marie Bojsen-Møller, postdoc på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Derudover skal der ansættes endnu en postdoc.