Hvordan hjælper vi bedst ældre til at håndtere svære livsforandringer?

Hvis vi lever længe nok, vil de fleste af os skulle igennem nogle livsovergange, som kan være svære at takle. 

Et nyt forskningsprojekt vil dykke ned i tre af dem, nemlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, tabet af en partner eller venner samt begyndende demens.

»Samfundsværdien er på den ene side at sikre en høj livskvalitet hos ældre, til trods for at de kommer ud for disse livsforandringer. Og på den anden side vil det være godt for samfundsøkonomien. For man vil gerne fastholde flere i længere tid på arbejdsmarkedet, og derfor bliver det i fremtiden endnu mere vigtigt at finde nogle måder at gøre fasen før pensionering blidere,« siger Søren Harnow Klausen, professor på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet, og fortsætter:

»Samtidig går et dårligt mentalt helbred ofte hånd i hånd med et dårligt fysisk helbred. Så det vil kunne reducere sundhedsudgifterne i samfundet, hvis vi sikrer en høj livskvalitet hos de ældre.«

Vigtigt at se forandringerne som længere processer

Alle tre livsforandringer, der indgår i projektet, kan betragtes som begivenheder, der indtræffer pludseligt. Imidlertid er det en væsentlig pointe i projektet, at det ikke altid forholder sig sådan.

»Det er vigtigt, at livsforandringerne ikke bare ses som bomber i det ældre menneskes liv, men som processer, der udfolder sig over tid,« uddyber Søren Harnow Klausen.

Når pensionen nærmer sig, vil tilbagetrækningen ofte ske gradvist, for eksempel med nedsat arbejdstid eller ændrede arbejdsopgaver. 
I tilfælde af dødsfald hos en partner eller blandt venner, som i projektet omtales som betydningsfulde andre, kan der for eksempel gå et sygdomsforløb forud, og en sørgeperiode kommer efterfølgende. 

Endelig vil demens også være en proces. Måske ved den ældre, at der har været demens i familien, og så kan processen allerede begynde med en forudanelse om, at sygdommen kan ramme én selv.

Vil finde de gode eksempler hos de ældre

En hjørnesten i forskningen er det faktum, at nogle ældre er bedre til at håndtere livsforandringer end andre. Derfor vil fokus være at finde frem til de individuelle ældre, som har vist sig at være gode til at håndtere forandringer, så andre kan lære af dem.

»De ældre, der er rigtig gode til at håndtere vanskelige livsforandringer, gør det ved at forandre sig selv. De møder forandring med forandring eller udvikling. Det er interessant i forhold til den gængse måde at se alderdom på, også inden for en god del af forskningen, hvor der er en tendens til at forstå alderdom mere som afvikling end som udvikling,« fremhæver Søren Harnow Klausen og nævner værktøjer såsom at indrette sit hjem på ny eller at udvide eller få en ny omgangskreds som måder, ældre benytter til at håndtere livsforandringer på. Det kan også være evnen til at regulere og bruge følelser.

Forskningsprojektet, som løber over fire år, kommer til at foregå med deltagelse af ældre og fagprofessionelle, der arbejder med de ældre, for eksempel demenskoordinatorer, fra Guldborgsund, Odense og Vejle kommuner.

Her vil forskergruppen forsøge at finde ældre, der er gode til at håndtere tilværelsens slag. Særligt demens giver udfordringer i forhold til rekrutteringen. 

»Vi vil tale med mennesker, som enten lever med en frygt for risikoen for demens eller måske allerede har fået diagnosticeret en eller anden en form for demens, men hvor demensen stadigvæk er i et tidligt og meget mildt stadie,« forklarer Søren Harnow Klausen.

I Kina designer de bydele til fællesskaber på tværs af alder

Når ældre skal have mere glæde i livet, tyder forskning på, at det kan gavne, at den ældre omgås yngre generationer. På psykologsprog bliver det kaldt for generativitet.

Derfor kommer Kong Gauers Gård i Vejle Kommune til at spille en særlig rolle i projektet. Her er et plejecenter for ældre og en daginstitution for børn samlet på ét sted. Så her vil forskerne konkret lede efter gensidige fordele for de to aldersgrupper.

Endelig vil der være et tæt samarbejde med kinesiske forskere, og en kinesisk gæsteforsker rejser til Danmark for at blive en del af projektgruppen.

»I Kina har jeg set hele bydele, som er designede til at være et fællesskab på tværs af aldersgrupper. De anlægger byen efter det og ikke den anden vej rundt, som vi gør herhjemme. Så det er oplagt at se, om vi kan lære noget af det,« beskriver Søren Harnow Klausen.

Alt i alt er det håbet, at projektet kan give så konkrete resultater som muligt.

»Ønskescenariet er, at vi finder frem til nogle modeller for gode måder at håndtere livsovergange på. Modeller, som så kan udmøntes i endnu mere konkrete retningslinjer og anvendes på forskellige områder, hvor man arbejder med ældre. For eksempel som tips om den bedste praksis for demenskoordinatorer eller andre, der taler professionelt med ældre i vanskelige situationer,« slutter Søren Harnow Klausen.