Hvordan kan vi højne patienters komfort på intensivafdelinger?

Hvert år oplever cirka 30.000 danskere at blive indlagt på en af landets intensivafdelinger på grund af kritisk sygdom.
Ofte er patienterne ikke i stand til at tale, fordi de ligger i respirator, fordi de er påvirkede af smertelindrende medicin eller på grund af selve sygdommen.

 »Man ved, at det at være på sådan en højteknologisk afdeling og at ligge i respirator kan være meget ubehageligt. Man oplever smerter, men det kan også være ubehageligt, fordi der er meget støj rundt om én, eller fordi man ikke helt forstår, hvad der foregår. Og man kan jo helt reelt være bange for at dø,« fortæller Anne Højager Nielsen, lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og på Operation og Intensiv på Regionshospitalet Gødstrup.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal hun stå i spidsen for et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvilken betydning komfort har for patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle på intensivafdelinger.

Den indsamlede erfaring skulle gerne gøre det muligt at udvikle et måleredskab, der kan hjælpe med at afgøre, om en patient er komfortabel, når patienten ikke selv er i stand til at fortælle det.

I samarbejde med klinikere og patienter skal der udvikles en intervention, som skal søge at forbedre patienternes komfort, imens de opholder sig på en intensivafdeling.

Hvad er komfort?

Forskningens udgangspunkt er at finde frem til, hvad det egentlig vil sige at opleve komfort, når man er indlagt på en intensivafdeling.
»Det er noget, som sygeplejersker beskæftiger sig meget med, for eksempel ved at optimere den måde patienten ligger på i sengen eller ved at være til stede, så patienten kan opleve nærvær og tryghed. Det, vi mangler, er en opdateret forståelse af, hvad det vil sige at opleve komfort, når man ligger på intensivafdelingen. Det er en slags grundforskning inden for intensivsygepleje,« uddyber Anne Højager Nielsen.

Forståelsen af komfort vil projektgruppen søge dels i videnskabelig litteratur, dels ved at spørge patienter, pårørende og personale på intensivafdelingen. En del af arbejdet kommer til at foregå som enkeltinterview og fokusgruppeinterview for at sikre en dyb indsigt.
Ud fra dette skal der udvikles et redskab til at måle komfort, og der skal udarbejdes et koncept til en intervention målrettet intensivafdelingerne.

»Vi kommer til at gennemføre et stort randomiseret kontrolleret forsøg på de danske intensivafdelinger. Vi håber at kunne engagere et sted mellem 900 og 1.000 patienter samt deres pårørende og de professionelle i arbejdet. Men det ligger nogle år ude i fremtiden,« siger Anne Højager Nielsen om projektet, der da også strækker sig over fem år for at kunne få det hele med.

Kan gavne de svageste i samfundet

Anne Højager Nielsen håber, at gennemførelsen af projektet kan føre til, at man kan afprøve andre interventioner rettet mod patienter på intensiv på en systematisk måde. Ligesom hun ser en gevinst for samfundets svageste.

»Det er vigtigt at vide om intensivpatienterne, at det tit er mennesker, som i forvejen er mere syge end baggrundsbefolkningen i Danmark. Dette projekt kan komme alle til gode, også de sygeste, de svageste og dem uden et socialt netværk,« fremhæver hun.

I dag kan der ofte opstå senfølger efter indlæggelse på en intensivafdeling. Hvis komforten kan øges og mindske senfølgerne, kan det yderligere gavne samfundet. Så man for eksempel kan komme hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet eller have mindre behov for hjælp til at komme sig.

Forskergruppen tæller foruden Anne Højager Nielsen endnu to danske forskere: Marie Oxenbøll Collet, seniorforsker på Københavns Universitet og Rigshospitalet, og Lene Lehmkuhl, adjunkt på Syddansk Universitet og udviklingssygeplejerske på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus.

Derudover indgår to udenlandske forskere i form af lektor Sepideh Olausson fra Gøteborg Universitet, som tidligere har forsket i patienters oplevelse af at være på en intensivafdeling. Og Céline Gélinas, professor på McGill University i Montreal i Canada. Hun har tidligere været med til at udvikle en metode til at måle, om intensivpatienter har smerter, når de ikke selv kan fortælle det.

Endelig skal der ansættes to ph.d.-studerende, ligesom forskerne også bliver afhængige af hjælp fra en række faggrupper, såsom sygeplejersker og biostatistikere.