Arktiske havdyr i klima-klemme: Kan ældgamle fossiler komme dem til undsætning?

Isen i Arktis smelter. Meget hurtigere, end vi troede. Faktisk går opvarmningen tre-fire gange hurtigere her, end på resten af kloden. Men hvad betyder det egentlig for de dyr, der skal vænne sig til at leve i en klimaforandret verden uden is? 

Det er Eline Lorenzen, lektor på Globe Instituttet på Københavns Universitet, i gang med at undersøge. I denne Vov at Vide-podcast fortæller hun, hvordan hun ved hjælp af 10-20.000 år gamle knogler og tænder fra blandt andet isbjørne forsøger at svare på netop dét spørgsmål.

»Det er vores eneste mulighed for bedre at kunne sige noget om fremtiden,« siger hun i podcasten. 

I podcasten kan du kan også høre DNA-forskeren Eske Willerslev fortælle om aktier og fortidens evne til at forudsige fremtiden. 

Der er ingen menneskelig ’forurening’ i oldtidshavet 

Hvis vi kan få en bedre ide om, hvordan fortidens dyr har reageret på stigende havtemperaturer, mindre havis osv., kan vi måske bedre sætte ind de rigtige steder for at hjælpe nutidens dyr.

Men hvordan kan gamle knogler egentlig sige noget om, hvordan nutidens dyr vil reagere på klimaforandringerne? Det korte svar er: Fordi deres forfædre har prøvet det før.

De sidste 20.000 år har vores klima nemlig ændret sig ad flere omgange, og der har været både varmere og koldere perioder.

Lige præcis fordi vi har med klimaet at gøre, har Eline Lorenzen og hendes kolleger valgt at fokusere på havdyr. På landjorden mudrer vi mennesker nemlig det hele lidt til, men i havet kan man tage mennesket ud af ligningen, forklarer hun i podcasten. Derfor kan forskerne sige, at de forandringer, de finder, kan tilskrives klimaet.  

»I Arktis har der måske været 1.000-1.500 år, hvor man har jaget grønlandshvaler. Så hvis vi går længere tid tilbage end det, er de ændringer, der sker, drevet af klima. Det ved vi. Så det er ligesom en ren linje for klimaets indflydelse,« siger hun. 

Lyt med og få et smugkig på det store detektivarbejde, der ligger i at sammenstykke helt utroligt mange fossile fund for at skabe et vindue ind til fremtiden. 

Samtidig kan du så også blive klogere på, hvorfor DNA-forskere er vilde med knogler, der ligner fetaost, og hvad tynde skiver pølse har med fossilt DNA at gøre.     

Medvirkende:
Eline Lorenzen, lektor, Københavns Universitet

Eske Willerslev, professor på Københavns Universitet og Cambridge University 

Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen 

Teknik: Kristian Højgaard 

Musik: Jais Baggestrøm Koch