Podcast

De unge i udkanten

Det er ikke nemt at være ung i landområderne. Der kan være langt til uddannelse og job, og en del af de unge, der bliver boende i hjemstavnen, har også andre problemer at slås med, viser et forskningsprojekt.

Jeanette Østergaard

Mange unge flytter til storbyerne i forbindelse med job eller uddannelse, men en del gør det også bare for at få del i det ungdomsliv, der opstår i byen. Tilbage i de tyndt befolkede områder bliver en mindre gruppe unge boende, og dem har dansk forskning sat fokus på. Selv om deres muligheder i forhold til karriere og ungdomsliv er mindre, finder en del af dem til gengæld stor glæde i at være tættere på naturen og familien. 

Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du kan blive klogere på, hvorfor denne gruppe af unge ikke følger strømmen mod storbyerne.

Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Medvirkende: Forskningsprofessor Jeanette Østergaard, Rockwoolfonden, og ph.d. i sociologi Eva Mærsk, Uddannelse og Sted. 

Vært: Kasper Friis

Producer og tilrettelægger: Andrew Davidson