Podcast
Figenplanter og figenhvepse er uløseligt forbundet i en perfekt symbiose. Danske forskere har kortlagt de to slægters stamtræ og dermed skaffet ny viden om, hvordan det unikke samspil har skabt en succeshistorie.
Naturen er fyldt med vidundere, og et af de store er det fantastiske samarbejde, der er mellem figenplanter og figenhvepse. Ved hjælp af nye DNA-tekniker har danske forskere fundet ud af en masse om de to skabningers enestående sameksistens, og hvordan den har udviklet sig gennem millioner af år.
Det perfekte partnerskab bliver snart en vigtig del af en kommende udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum, hvor biodiversitet og sameksistens skal formidles til et bredt publikum. Men allerede nu kan du blive klogere på det i dette afsnit af Vov at vide.
Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.
Medvirkende: Nina Rønsted, direktør for Statens Naturhistoriske Museum og Sam Bruun-Lund, ph.d. og forskningsformidler, Statens Naturhistoriske Museum.
Vært og tilretteelægger: Kasper Friis
Nina Astrid Helene Rønsted
Københavns Universitet
Darwin´s abominable mystery and the origin and evolution of the fig-wasp mutualism
Forskningsprojekt 1
Natur og Univers
2.236.134 kr.