Podcast

Må effektiv sygdomsbehandling føre til ulighed?

Når sundhedsvæsenet prioriterer at få så meget sundhed for pengene som muligt, kan nogle patientgrupper blive systematisk dårligere stillet.

Foto af Kasper Lippert-Rasmussen, der sidder i solskin og kortærmet blå t-shirt på en bænk uden for Institut for Statskundskab i Aarhus

Pressede sundhedsbudgetter tvinger sundhedsvæsenet til at prioritere mellem behandlinger, men dermed skal der også prioriteres mellem typer af patienter. Mest sundhed for pengene måles normalt i kvalitetsjusterede leveår, men logikken i det mål betyder, at ældre og handicappede patienter fremstår som et dårligere “køb”.

Afsnittet undersøger, om effektiv prioritering dermed risikerer at blive diskriminerende, og om hensynet til lighed og de dårligst stillede kan sætte moralske grænser for sundhedsvæsenets valg af behandling og metoder.

Medvirkende:

  • Kasper Lippert-Rasmussen, professor i politisk teori, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
  • Andreas Albertsen, ph.d. i statskundskab
  • Steffen Rasch, Benny Thorsager Hansen og Anne Bouchet, borgere

Vært og tilrettelægger: Kasper Friis

Podcasten er produceret af Mediecentralen for Danmarks Frie Forskningsfond.