Én gang årligt uddeler Danmarks Frie Forskningsfond hædersprisen Årets Originale Idé. Prisen tildeles en forsker, som på original vis skaber nybrud i tænkningen inden for sit felt og med et særligt potentiale baner vejen for forskningen fremadrettet.
Forskeren skal have opnået en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i det givne år, og have gjort sig ekstraordinært bemærket blandt fondens rådsmedlemmer. Prisen er en hæderspris, der er indstiftet for at hylde original tænkning, som er afgørende for at fremme dansk forskning.
Med prisen for Årets Originale Idé følger en faglig anerkendelse samt et kunstværk med titlen på prisen indgraveret. Prisen bliver uddelt i forbindelse med fondens årlige forskningskonference. I 2024 blev H.M. Dronningen protektor for Danmarks Frie Forskningsfond og var med til at overrække prisen for Årets Originale Idé til vinderen.
Prisen har været uddelt siden år 2018.
Det er fondens fem faglige råd, som hver indstiller to kandidater til prisen i slutningen af året. Herefter beslutter fondens bestyrelse, hvem af de ti indstillede kandidater, som skal vinde prisen.
Kontakt sekretariatet
Hverdage kl. 09.00 - 12.00
Tlf.: +45 72 31 82 00
E-mail: dff-opslag@ufm.dk
Ingen uddeling pga. corona