Anne Rasmussen

Projekttitel

Påvirker tilstedeværelsen af organiserede interesser politikernes evne til at omsætte borgernes ønsker til virkelighed?

Hvad handler dit projekt om?

Politikerne, interesseorganisationerne og den offentlige mening. Hvad påvirker politikernes evne til at oversætte befolkningens krav til konkrete politikker? Spiller interesseorganisationerne en rolle? Og er der forskelle mellem forskellige lande og politikområder? Det er de centrale spørgsmål, som vil blive besvaret i projektet. Projektet indeholder analyser af 50 konkrete beslutningsforløb samt en række politikområder i Danmark, Holland, Storbritannien, Sverige og Tyskland.
Der ses både på indholdet af specifikke politikker samt fordelingen af de offentlige midler. Projektet gennemføres i et forskerteam med europæiske og amerikanske deltagere i tæt samarbejde med andre internationale projekter. Det vil bidrage med ny viden til at indrette institutioner, der kan gøre politikerne bedre i stand til at efterkomme borgernes ønsker. Samtidig vil det bidrage med input til den aktuelle politiske dagsorden om regulering af forholdet mellem politiske beslutningstagere og interesseorganisationer.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Fordelene og ulemperne ved at involvere organiserede interesser i de politiske beslutningsprocesser figurerer højt på den politiske agenda. Alligevel er det et ubesvaret spørgsmål i litteraturen, hvorvidt deltagelsen af organiserede interesser påvirker linket mellem borgernes holdning og de resultater, som politikerne leverer, negativt eller positivt. Efter at have deltaget i en bred vifte af forskellige projekter er min ide at forene erfaringer og nye datakilder fra hidtil adskilte forskningsfelter i en samlet analyse af dette væsentlige spørgsmål. 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Projektet sigter mod at udvikle nye instrumenter til at måle inddragelsen af organiserede interesser og systematisk indsamle data for disse instrumenter på tre analyseniveauer i Danmark, Holland, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Samtidig vil det etablere et tæt samarbejde med eksisterende, internationale projekter i tilstødende områder om blandt andet den offentlige mening, politiske agendaer og outputs. Ved at analysere hvorvidt deltagelsen af organiserede interesser påvirker politikernes evne til at omsætte borgernes ønsker til virkelighed, vil projektet direkte kunne bidrage til debatten om, a) hvorvidt deltagelsen af organiserede interesser bør reguleres samt b), hvilke redskaber der bør anvendes til at involvere dem i de politiske beslutningsprocesser.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Med fare for at lyde som Laura i Matador giver projektet mig først og fremmest mulighed for at få ”mit eget”: det vil sige bygge mit eget forskningsmiljø op, som forener mange af de forskningsfelter, jeg har arbejdet med gennem årene i de syv lande, hvor jeg har boet. Efter at have deltaget i mange forskellige internationale forskningsteams er det lige præcist det, jeg brænder for og føler mig klar til. Modsat Laura er planen er således ikke at flytte ”kommoden” tilbage til det ”Varnæske hjem” efter kort tid, men sammen med en fantastisk gruppe af yngre og erfarne forskere at komme tættere på en systematisk, empirisk analyse af nogle af de store spørgsmål, som statskundskaben stadig pusler med. 

Lidt om mennesket bag forskeren

Efter opvækst i en jysk arbejderfamilie med en uvurderlig dosis kærlighed, men uden biler i garagen og daglig avis har jeg boet en stor del af mit voksenliv i udlandet. Jeg lever på ingen måde op til idealet om at have en klar balance og adskillelse mellem fritid og arbejdsliv. ”Mennesket bag forskeren” forsker langt fra altid, men mange af ”mine nærmeste” har direkte tilknytning til min arbejdsverden. Selvom mange af dem er spredt i mange forskellige lande, udgør de en uvurderlig støtte i min dagligdag. De sidste par år er der dog sammen med Sander blevet mere rum til sejl-, cykel- og strandture, hvilket - selvom jeg ikke er meget for at indrømme det – nok er de tidspunker, hvor det lykkes at slappe mest af.