Martha Sif Karrebæk

Projekttitel

Modersmålsundervisning for sproglige mindretalselever i den superdiverse storby København

Hvad handler dit projekt om?

Modersmålsundervisning er sprog- og kulturundervisning for sproglige mindretalselever. I Danmark skal tilbuddet ifølge Undervisningsministeriet (2009:3) give eleverne skriftlige og mundtlige færdigheder i det, der anses for deres modersmål, samt kulturel og samfundsmæssig viden om det, der anses for deres oprindelsesland. København er en superdivers metropol (Vertovec 2007), og elever, lærere og forældres relation til ’oprindelsesland’ og’modersmål’ varierer i ft. sproglige kompetencer, identitet og social indlejring.

Projektets mål er at analysere sprog og literacypraksisser i tilknytning til modersmålsundervisning i hovedstadsregionen. Det inkluderer studier af 1. sproglig form, træk og værditilskrivning til sproglige ressourcer, fx hvornår og hvordan anvendes ’dansk’, ’modersmål’,’gadesprog’, og hvornår ser vi, at træk associeret med forskellige sprog kombineres (poly-sprogning) 2. Pædagogiske rammer og interaktionsformer, herunder hvordan børn forholder sig til de pædagogiske og interaktionelle formater. 3. Kulturel og social betydning af sprog- og literacy-praksisser, herunder om lærere, børn, forældre og andre opfatter undervisningen som en sproglig, kulturel eller generel uddannelsesmæssig fordel; om de genkender sig selv i undervisningens sprog- og kultursyn; og hvordan de ser på modersmålsundervisningen i ft. den obligatoriske skole.

Data vil omfatte klasserumsobservationer, interview med lærere, elever, forældre, selvoptagelser før, under og efter undervisning.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg har to hovedinteresser: børn og etnisk/sprogligt komplekse grupper af mennesker. Børns sprog er en proces snarere end et stabilt fænomen. De har en medrivende kreativitet og er ved at lære eksisterende konventioner samt danne nye. Kompleksitet og heterogenitet er sprogligt interessant, fordi man tidligere i høj grad har taget udgangspunkt i, at det især var stabilitet og homogenitet, der muliggjorde sproglig kommunikation. Men sådan ser storbyen ikke ud i dag. Alt i alt interesserer jeg mig for sproglige og samfundsmæssige spændingsfelter. Begge mine interesser kommer i spil i dette projekt, hvor jeg ser på børn med andre sproglige baggrunde end dansk med udgangspunkt i det, der ofte antages at være deres fælles sprog og kulturbaggrund. 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Forskningsmæssigt er vi kun lige begyndt at begribe og forstå de sproglige konsekvenser af de seneste årtiers stigende migration og følgende demografiske ændringer, både for sprogbrugere og for sprogvidenskaben. Metoder til udforskning af det diskuteres og afprøves hele tiden. Min teoretiske ramme kaldes lingvistisk etnografi. Her ser man på de tre sider af sprog: form, brug og (sprogbrugernes) ideologi, på sprogbrugernes egne forståelser af det felt, som man undersøger og på, hvordan forståelser, form, brug og ideologi spiller sammen i konkrete sproglige situationer på de allermindste niveauer. Det er en udfordring at dække alle aspekter, og det bliver en særlig udfordring at komme ud over min egen sproglige og kulturelle (majoritets-)baggrund. Med hensyn til samfundsperspektiver har vi brug for at vide mere om de børn, der lever i dag. Det har vi blandt andet for at kunne forbedre vores uddannelser, så de retter sig præcis mod dém snarere end mod ideer om, hvordan børn burde være eller mod børn, som de var engang.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Som ikke-fastansat betyder denne mulighed alt – rent praktisk. Forskningsmæssigt kan jeg nu fortsat forfølge mit overordnede mål om at udvide og fordybe forståelsen af sprog i sprogligt og etnisk komplekse grupper. Sapere Aude-programmets internationale aspekt er endvidere essentielt. Forskning har ikke nationale grænser, forskersamfundet er internationalt, og vi skal have jævnlig kontakt med de dygtigste kolleger i verden for at skabe synergi og for at forstå ligheder og forskelle. Jeg har på længere sigt ambitionen om at knytte forskningen i samfundsmæssigt ofte mindre privilegerede mindretalsbørn sammen med forskning i såvel børn som voksne i andre typer af sociale situationer. Dette projekt sandsynliggør min ambition.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg har to drenge på otte og elleve år, en travl mand og et krævende job. Ud over arbejdsrelaterede gøremål er mit liv ganske opfyldt af hverdagens trivialiteter og af at sørge for, at det hele hænger sammen, drengene har det godt, lektier, sport, mad på bordet og rent tøj på kroppen. Jeg sørger for selv at få rørt mig ved at dyrke yoga, løbe & svømme, gå ture i det København, som jeg elsker. Venner og familie skal desuden også passes. På den måde afløses forskningsaktiviteterne, der er karakteriseret af grænsesøgning, udfordringer og erkendelse, af nærhed og bekendthed – og ind imellem ro.