Svend Brinkmann

Projekttitel

Diagnosekultur: Oplevelsen af psykiske lidelser og diagnoser med særligt henblik på depression og ADHD hos voksne

Hvad handler dit projekt om?

I stort set alle moderne, vestlige samfund finder vi meget høje forekomster af en lang række psykiske forstyrrelser. Cirka 50 % af befolkningen vil opfylde kriterierne for mindst en psykiatrisk diagnose i deres liv, og cirka 25 % vil det i løbet af et enkelt år. Sådanne statistikker har været kendt i en årrække, men der er stor usikkerhed om, hvordan de skal fortolkes: Er de tegn på deciderede epidemier af fx depression og ADHD? Eller er der snarere tale om, at vi bevidner en massiv sygeliggørelse af normale menneskelige fænomener? Eller er begge dele tilfældet samtidig?

Dette projekt søger at bidrage til et svar på disse spørgsmål ved at fokusere på depression og ADHD hos voksne. Disse lidelser har både væsentlige ligheder (begge kan fx behandles medicinsk og har stor bevågenhed) og forskelle (fx mht. køn, alder og kernesymptomer). Vi vil undersøge empirisk:

(1) Hvordan det opleves for voksne at få disse diagnoser, og hvilken betydning det har for individer, at deres lidelseserfaring filtreres gennem det psykiatriske og diagnostiske sprog,
(2) hvordan depression og ADHD konstituteres i den offentlige diskussion i medier, film og TV samt
(3) hvordan disse diagnostiske kategorier rent videnskabshistorisk har udviklet sig og er blevet indflydelsesrige i mange menneskers selvforståelse.

Ved at se på fænomenerne fra flere vinkler samtidig, er ambitionen at kortlægge en omsiggribende diagnostisk kultur og dermed bidrage til en nuancering af diskussionen om psykiatriske diagnoser.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg har længe interesseret mig for, hvordan videnskaber som psykologi og psykiatri påvirker vores selvforståelse, både historisk og aktuelt. De mange statistikker for forekomsten af forskellige psykiske lidelser, der skaber overskrifter i disse år, har gradvist vakt min interesse for at forstå, hvilken betydning specifikke psykiatriske diagnoser har for vores opfattelse af lidelse og ubehag i tilværelsen. Det er en gåde, om vi bevidner epidemier af de psykiske lidelser, eller om vi er ved at sygeliggøre stadig flere områder af livet. Det er mit håb, at projektet kan bidrage til en løsning på denne gåde.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Projektet anvender flere forskellige typer af empirisk materiale. Vi vil interviewe mennesker, der som voksne har fået psykiatriske diagnoser; vi vil analysere diskurserne i offentligheden, i medier og fiktion om udvalgte former for psykopatologi; og vi vil arbejde videnskabshistorisk med at beskrive skabelsen af depression og ADHD som eksisterende diagnostiske kategorier. Udfordringen er at kunne få de forskellige analyser til at arbejde sammen og befrugte hinanden. Omvendt er perspektivet, at projektets resultater vil blive meget nuancerede på grund af de mange forskellige vinkler på fænomenet, der bliver bragt i spil. Vi regner med, at projektet blandt andet vil kunne give en forståelse af, hvornår en psykiatrisk diagnose virker meningsgivende for mennesker, der kan forstå deres lidelse bedre efter diagnosen, og hvornår diagnosen virker sygeliggørende og risikerer at fratage mennesker fornemmelsen af at være aktør i eget liv. Endelig er det store mål at nå til en forståelse af diagnosernes betydning for vores kultur.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Det ville ikke være muligt at lave det store projekt i fuld skala uden denne bevilling. Ud over at et stort og komplekst forskningsprojekt bliver muliggjort, vil Sapere Aude-bevillingen også betyde en mulighed for at opbygge et tæt samarbejdende forskningsteam lokalt, udbygge relationer til internationale forskningsmiljøer samt at kunne fokusere på et emne, som både har grundforskningsmæssig interesse og er samfundsmæssigt relevant.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er gift med Signe og har tre børn på ti, syv og fire år. Mit mål er at få en fritidsinteresse, der ikke har en faglig relevans, men når man arbejder med psykologi, er problemet, at stort set alting kan gøres fagligt, hvad enten det er litteratur, musik, politik eller sport. Dette er samtidig gaven ved at arbejde med psykologi.