Et liv, der er værd at leve. Forhandlinger af leveværd i forholdet mellem dyr og menneske
I mit seneste forskningsprojekt om grisen som stand-in for mennesket i udvikling af medicin og behandling fulgte jeg på nært hold både forsøg med for tidligt fødte grise og kliniske praksisser med for tidligt fødte børn. Ved at spejle de to forskellige kontekster, dyrelaboratorium og menneskeklinik, i hinanden, fik jeg helt nye perspektiver på, hvordan vi forvalter og praktiserer grænser mellem liv og død og mellem dyr og menneske. Dette gav inspirationen til nærværende projekt, som både udforsker leveværd i tidligt liv (neonatalfeltet) og sent liv (demensfeltet) og i forholdet mellem dyr og menneske (forskning på dyr inden for neonatologi og demens).
Udfordringen er, at jeg inden for samme forskningsprojekt bringer tre meget forskellige empiriske felter sammen: neonatalfeltet (tidligt liv), aldring og demens (sent liv) og dyrelaboratorier (forsøg med dyr inden for neonatologi og demens). Perspektivet handler både om at forstå de mekanismer, som gør et væsen til person eller til ikke-person – og som kan være de samme i de tre empiriske felter trods deres åbenlyse forskelle – og om at forstå, hvordan de tre forskellige felter betinger hinanden, fx hvordan de vidensmæssige og teknologiske muligheder, som aktualiserer spørgsmål om leveværd i klinikken, er muliggjort af dyrs liv og død i laboratoriet. Projektet taler direkte ind i aktuelle bioetiske diskussioner i sundhedsvæsenet og i økonomiske prioriteringsdiskussioner i velfærdssamfundet.
For det første muliggør Sapere Aude-programmet, at jeg kan etablere en god gruppe af mennesker, som kan sætte dagsordenen for nye måder at undersøge og begrebsliggøre leveværd på i nært samspil med international forskning. For det andet håber jeg, at programmet kan hjælpe mig til at gøre en mærkbar forskel i de tværvidenskabelige sammenhænge, jeg indgår i, og muliggøre nye internationale samarbejder og projekter. For det tredje ønsker jeg med Sapere Aude-programmet at synliggøre, at elitær forskning ikke er en solist-præstation, men foregår i relationer og vokser ud af forskningskollektiver. Denne bevilling skal skabe en legende og dynamisk platform for dette kollektiv.
Jeg er gift og har tre drenge på tretten, elleve og syv år. Min mand er naturvidenskabeligt uddannet og softwareudvikler. At følge med i børnenes skoleliv, sports- og musikaktiviteter, holde fester med venner og familie, passe hus og have og høre om software-udfordringer inden for satellitkommunikation er en stor og vigtig del af mit liv. Min forskning foregår derfor i nært samspil med kontekster, som hverken er antropolog-faglige eller universitære. Selvom det ind i mellem opleves, som om to modsatrettede magnetfelter på samme tid trækker i mig, har det den positive effekt, at det er svært i denne konstellation at blive selvfed forsker. Mit forskningsliv står altid i et dynamisk forhold til andre måder at leve og være i verden på.
Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Center for medicinske videnskabs- og teknologistudier
Antropologi samt videnskabs- og teknologistudier
Allerød
Roskilde Katedralskole