Udforskning af åreforkalkning med nye værktøjer
I løbet af min tid på medicinstudiet i Aarhus fik jeg mulighed for at lave et forskningsprojekt i Erling Falks forskningsgruppe på Aarhus Universitetshospital. Det blev en skelsættende oplevelse for mig, og jeg har ikke siden for alvor overvejet at beskæftige mig med noget andet. Grænseområdet mellem det kendte og alt det, vi endnu ikke forstår om kroppen og dens sygdomme, er en spændende arbejdsplads, og når vi en sjælden gang kan være med til at rykke grænsen en smule, er det en helt speciel glæde.
Åreforkalkning, som er den sygdom, jeg forsker i, er en af de vigtigste årsager til død og tab af gode leveår i hele verden. Det er heldigvis også en langsom sygdom, som udvikler sig uden symptomer i årtier, før den eventuelt udløser en farlig blodprop i hjertet eller hjernen. Der er derfor et fantastisk potentiale for forebyggelse, og jo bedre man forstår mekanismerne bag sygdommen, jo dygtigere vil man blive til at designe de forebyggende tiltag, hvad enten det drejer sig om medicin, kost eller livsstilsændringer. Vi har i de seneste år haft held til at udvikle to metoder, der giver nye muligheder for eksperimentel forskning i åreforkalkning. I Sapere Aude-projektet vil vi bringe dem i anvendelse og forsøge at forstå en række centrale mekanismer, som kan være med til at initiere og vedligeholde aktiviteten i sygdommen.
Jeg er meget glad for at modtage bevillingen, som åbner helt nye muligheder for vores arbejde. Den giver mig blandt andet mulighed for at tiltrække nye kompetencer til vores forskningsgruppe, fordi jeg for første gang i min karriere kan gå på jagt efter en mere erfaren forsker og finde den rette til projektet. Det gør mig også i stand til at tilknytte en dygtig ph.d.-studerende, som tidligere har gjort et strålende stykke arbejde i vores forskningsgruppe. Og ikke mindst giver den langsigtede finansiering os tid og ro til at koncentrere os om vores korte liste af spørgsmål, som, tror jeg, vil vise sig at have en række spændende svar.
Jeg bor med min hustru og vores tre livlige drenge i Horsens. Mit arbejde foregår i stigende grad bag skrivebordet, så når jeg er hjemme, holder jeg af at lave noget med mine hænder, og jeg er en entusiastisk – mere end egentligt kompetent - gør-det-selv-mand. Og hvis jeg kan få én af drengene til at hjælpe med, er det særlig godt.
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Medicin
Horsens
Sønderborg Gymnasium