Personalization of Politicians: A New Style of Representation
Båndet mellem politikere og vælgere har forandret sig. Med opbruddet af klassesamfundet og den medieteknologiske revolution er borgernes tilhørsforhold til de politiske partier blevet svækket. Effekten er en personalisering af politik, hvor individer frem for grupper får større betydning. Forskningsprojektet undersøger personaliseringen blandt politikere. Er politikerne begyndt at optræde mere partipolitisk uafhængigt? Projektet er det første til at give en systematisk undersøgelse af politikernes repræsentative normer og adfærd over en 40-årig periode. Undersøgelsen tilrettelægges efter en ny teoretisk model, som forbinder forklaringsfaktorer fra brede samfundsudviklinger, over partiorganisatoriske forskelle til individuelle egenskaber ved politikerne. Projektets resultater vil fastslå, i hvilket omfang repræsentationen ret faktisk personaliseres, og hvilke omstændigheder der fremmer eller begrænser tendensen til personalisering i moderne demokratier som det danske.
Projektet handler om udviklingen af den demokratiske repræsentation i moderne vestlige demokratier. Ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser blandt politikere og studier af deres adfærd undersøger jeg, om politikernes opfattelse af sig selv som repræsentanter og deres repræsentative adfærd har udviklet sig fra 1970erne til i dag. Mange har den opfattelse, at politikerenes personlige egenskaber er begyndt at betyde mere i politik, men indtil nu har ingen efterprøvet, om den opfattelse er korrekt. Dertil kommer, at den såkaldte personalisering primært er blevet set som en næsten automatisk reaktion på udviklingen i samfundsstrukturen og i medierne. Mit projekt vil derimod tage udgangspunkt i, at personaliseringen ikke er automatisk, men vil afhænge af, i hvor høj grad de politiske institutioner, partiernes organisationer og politikerne selv tilskynder til i højere grad at personalisere repræsentationen.
Jeg har altid været optaget af, hvordan holdninger og interesser repræsenteres i demokratiet både gennem de politiske partier og interesseorganisationerne. Min idé til netop dette projekt om personaliseringen opstod i en interaktion mellem læsning af den internationale forskning i repræsentation og min daglige følgen med i den politiske nyhedsstrøm. Begge dele tillægger i stigende grad politikerne frem for partierne betydning. Men jeg fandt ingen systematiske undersøgelser af, om denne opfattelse rent faktisk er korrekt, eller hvorfor og under hvilke omstændigheder politikerne kommer til at få mere individuel betydning. Det pirrede min nysgerrighed og gav mig anledning til at udvikle projektet.
De forskningsmæssige udfordringer er især at etablere gode mål for personalisering og skabe en solid database for politikeres opfattelser og adfærd over en 40-årig periode i op til fem europæiske lande. Det kræver kreativitet og et enormt dataarbejde, hvor vi skal indhente informationer om de enkelte politikere, om partierne og om de politiske institutioner i landene. Men det er også heri perspektiverne ligger. Med denne database vil vi kunne af- eller bekræfte de formodede tendenser til personalisering, og vi kan ved at kombinere datakilderne komme meget længere i forståelse af, hvordan, hvorfor og under hvilke betingelser personaliseringen foregår. Med projektet får vi mulighed for at vide, hvordan repræsentationen udvikler sig, og ikke alene basere vores vurdering på mediernes dækning eller anekdotisk materiale. Vi kommer til at vide mere om, hvordan vor tids politikere tænker og handler sammenlignet med tidligere generationer af politikere.
Projektet giver mig en kickstart. Jeg får mulighed for at sætte min egen forskningsdagsorden og at samle en forskergruppe, som arbejder fokuseret på mit projekt. Jeg får uvurderlige erfaringer som forskningsleder i en tidlig fase af min karriere, som jeg vil kunne trække på i fremtiden. Derudover giver projektet mig de nødvendige ressourcer til at opbygge et internationalt forskningsfællesskab, så min forskning kan forplante sig uden for Danmarks grænser og give mig mulighed for at samarbejde med de førende forskere inden for området.
Jeg er født og opvokset i Himmerland i Hobro med mine forældre og min storesøster. Jeg begyndte at læse statskundskab i 1999 og kombinerede statskundskabsstudiet med historie. Siden 2006 har jeg været ansat på Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab. Jeg er gift med Piet Juul Birch, og sammen har vi sønnerne Karl (ni år) og Sander (seks år).
Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab
Statskundskab
Aarhus Kommune
Hobro Gymnasium