Randi Starrfelt

Projekttitel

Hvordan genkender vi ansigter, objekter og skrevne ord? Et studie af genkendelse i den normale og skadede hjerne

Hvad handler dit projekt om?

Projektet handler om, hvordan vi genkender, det vi ser. Hvordan ved vi, at det lige er vores nabo, vi ser et billede af i avisen, hvordan genkender vi vores egen bil på en parkeringsplads, og hvordan kan det være, at det er så utrolig nemt for dig at læse disse ord? Dette skal vi undersøge hos en større gruppe personer for at se, om der er en systematisk sammenhæng mellem, hvor gode vi er til at genkende personer, ting og tekst. Centrale spørgsmål er: Kan læring påvirke hjernens opbygning således, at der dannes dedikerede områder for en indlært færdighed som læsning? Og i så fald, påvirker denne læring andre hjerneprocesser, således at vi bliver bedre – eller dårligere - til at genkende andre ting som ansigter eller objekter? 

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Tidlig i min uddannelse blev jeg interesseret i neuropsykologien, der er læren om forholdet mellem hjernen og tænkning og adfærd. Især de mange måder som hjerneskade kan påvirke vores kognitive funktioner på, fandt jeg fascinerende. Som forskningsassistent under min kandidatuddannelse fik jeg mulighed for at undersøge patienter, der efter hjerneskade havde tabt evnen til at læse eller genkende andre ting ved hjælp af synet. Det at en hjerneskade kunne påvirke læsning – en indlært færdighed – fandt jeg specielt interessant, og på mange måder er spørgsmålet om, hvordan dette er muligt stadig centralt i min forskning.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Hvis vi kan forstå, hvordan det at lære at læse ændrer hjernen, så kan vi bedre forstå, hvordan læring i almindelighed påvirker hjernen. Det er jo ikke sådan, at hjernen vokser, når vi lærer noget nyt, så der må foregå en omorganisering, der gør det muligt for os at erhverve nye færdigheder. Men har denne omorganisering en pris? Projektet fokuserer specifikt på læseindlæring som et eksempel på, hvordan en indlært funktion kan påvirke hjernen, og hvordan sådanne funktioner kan påvirkes af hjerneskade.

Tidligere har læseforskning, og forskning i hvordan vi genkender objekter og personer, været ret adskilte forskningsområder, og man har også typisk fokuseret på enten hjerneskadede eller ”normale” personer. Målet for projektet er en samlet tilgang, hvor vi undersøger læsning, ansigtsgenkendelse og objektgenkendelse i store grupper både med og uden hjerneskade, for at få et samlet billede af, hvordan disse processer fungerer normalt, og hvad der sker, når de bryder sammen efter en hjerneskade.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude-bevillingen vil gøre det muligt for mig at etablere en neuropsykologisk forskningsenhed i København med stærke internationale bånd. Dele af projektet skal udføres i England i samarbejde med to fremragende forskere i London og Manchester, og der skal være en postdoc hvert sted. Mit mål er at udvikle sensitive metoder til at undersøge læsning og genkendelse, som vil kunne bruges af forskere også andre steder, og at samle forskellige forskningsområder, der traditionelt har været adskilt. Sapere Aude-bevillingen vil dermed bidrage til at etablere min forskningsenhed i København som en central spiller inden for genkendelsens neuropsykologi.