Intuitioner som evidens? En undersøgelse i videnskab og filosofi
Mit projekt omhandler noget kontraintuitivt: Intuitioner, der fungerer som evidens. Sådanne intuitioner findes i specifikke sammenhænge inden for lingvistik, filosofi og fysik. Moderne grammatikere benytter intuitive grammatikalitetsdomme i forsøget på at rekonstruere de regler, der ligger til grund for vores evne til at forstå og generere sprog. Filosoffer bruger tankeeksperimenter til at fremkalde intuitive domme, der udfordrer deres modstanderes teorier. Det samme har fysikere gjort. Projektet vil undersøge hvad (hvis noget), der begrunder brugen af intuitive domme som evidens inden for disse tre discipliner. Det vil også spørge, om de intuitive domme i fysik kan siges at være mere pålidelige end dem, der benyttes i lingvistik og filosofi. Projektet vil ydermere vurdere, hvilken indflydelse tankeeksperimenter har haft gennem fysikhistorien.
Min interesse for mit primære forskningsfelt, videnskabsfilosofi og - historie, stammer formentlig fra, da jeg for ca. 15 år siden læste T. Kuhns berømte bog The Structure of Scientific Revolutions. I bogen viste Kuhn, at filosofisk teoretiseren om videnskab kan tages i nye interessante retninger, når det kombineres med historisk forskning. Denne frugtbare spænding mellem filosofi og deskriptiv forskning fascinerer og driver mig stadig i dag. Min interesse i intuitioner som evidens opstod under et kursus om lingvistikkens filosofi og historie, som jeg tog som udvekslingsstuderende i Montreal for ca. 10 år siden. Jeg har altid ønsket at gå videre med dette emne, men vidste ikke helt hvordan, indtil jeg fandt ud af, at spørgsmål om intuitioner som evidens i lingvistik ret elegant kunne kombineres med diskussioner om intuitioner som evidens i filosofi. Jeg indså også, at der er en række interessante ligheder mellem tankeeksperimenter i filosofi, der ofte bruges til at fremkalde intuitive domme, og tankeeksperimenter i videnskab.
Den primære udfordring ved projektet er tæt relateret til det, der gør projektet så potentielt udbytterigt: Nemlig tværfagligheden af projektet. Der vil være delprojekter inden for lingvistik, historie og filosofi. Der vil også være empiriske ’tests’ af forskellige gruppers intuitioner. Det bliver en udfordring, fordi det vil kræve, at teamet er alsidigt og villigt til at ’tænke ud af boksen’. Samtidig vil de mange vinkler på projektets centrale spørgsmål gøre det muligt at bidrage til debatten om intuitioner på helt nye måder. Mere generelt er projektet velegnet til at fremhæve metodiske overlap mellem videnskab og filosofi.
Det betyder rigtig meget for min karriere at have fået en Sapere Aude-bevilling. Ikke alene er programmet meget præstigefuldt og konkurrencepræget, det giver mig også mulighed for at tage det næste skridt i min karriere og lede en forskningsgruppe. Derudover vil projektets aktiviteter hjælpe mig til at etablere mig yderligere internationalt.
I min fritid elsker jeg at tilbringe tid med min vidunderlige partner, mine venner og min familie i Tyskland, læse, dyrke sport, gå i biografen og på museum. Når jeg er på rejse, nyder jeg specielt at udforske pulserende storbyer.
Aarhus Universitet, Institut for Matematik, Center for Videnskabsstudier
Filosofi
Aarhus
Immanuel-Kant-Schule i Rüsselsheim, Tyskland