Aldring hos planter og de økologiske effekter
Projektet har to hovedformål: at beskrive, hvordan planter aldres, og at forstå de økologiske effekter heraf. Vi ved faktisk ikke, om planter, lige som mennesker og andre pattedyr, bliver svagere med alderen, medførende en stigning i dødeligheden og nedsat fertilitet, når individer ældes. For at undersøge det skal detaljerede demografiske undersøgelser foretages i felten, planters alder skal bestemmes i laboratoriet, og de indsamlede data skal analyseres med statistiske og matematiske metoder og computermodeller. Projektet har også til formål at undersøge samspillet mellem effekter af planters alder og størrelse og hvordan plantepopulationer påvirkes af miljøændringer, som for eksempel klimaforandringer.
Jeg blev interesseret i økologi, da jeg studerede ingeniørvidenskab med miljømæssigt fokus og fulgte et kursus i faget. Jeg indså, at for at opbygge et mere bæredygtigt samfund, har vi brug for en bedre forståelse af naturen. Det fik mig at skifte fag og studere biologi på Stockholms Universitet. Jeg blev interesseret i aldring hos planter, da jeg som ph.d.-studerende medvirkede i et studie af den lille plante Borderea pyrenaica, som kan leve i flere hundrede år, og vi fandt, at denne lille plante bare synes at blive stærkere efterhånden, som den bliver ældre.
I teorien er der mange aspekter af planters biologi, som kunne hæmme udviklingen af aldring. Empirisk ved vi meget lidt, fordi der normalt ikke tages hensyn til alder i demografiske studier af planter. For at se demografiske effekter (effekter på fertilitet og dødelighed) af aldring hos planter er vi nødt til enten at studere plantepopulationer over rigtig lang tid, eller på en anden måde bestemme planters alder. I dette projekt vil vi bruge metoder til bestemmelse af planters alder, baseret på røddernes anatomi. Den største udfordring vil nok være de praktiske detaljer i forbindelse med indsamling af plantemateriale.
I tillæg til en bedre forståelse af plantebiologi vil projektet påvirke vores forståelse af aldring hos mennesker og andre organismer, fordi resultaterne vil hjælpe forståelsen af, hvordan aldring har udviklet sig i løbet af evolutionen. Derudover vil denne forskning give os mulighed for bedre forudsigelser af, hvordan miljøændringer påvirker biodiversiteten og spredning af skadedyr, hvilket især vil være vigtigt for at skabe grundlag for et bedre klimatilpasset samfund i forhold til forventede klimaændringer.
Deltagelse i Sapere Aude-programmet vil have stor betydning for min forskerkarriere, især ved at jeg får mulighed for at lægge grunden til en internationalt ledende forskningsgruppe i aldersbaseret plantedemografi. De resultater, vi vil producere, forventer jeg vil bidrage til muligheden for videre økonomisk støtte til udvidelser af projektet og gruppen i fremtiden.
Min familie består af min kone og min datter på otte år. Vi er alle interesserede i rejser og i naturen og kan godt lide svampe- og bærplukning og fiskeri. Jeg er desuden interesseret i litteratur, og også gamle videospil.
Syddansk Universitet, Biologisk Institut
Økologi og biodemografi
Odense
Danderyds Gymnasium, Danderyd, Sverige