Thomas Bjørnskov Poulsen

Projekttitel

Targeting and Manipulating the Hypoxic Cancer Cell

Hvad handler dit projekt om?

Projektets primære fokus er at udvikle nye bioaktive stoffer, som selektivt kan slå kræftceller ihjel, der er i stand til at dele sig ved lave ilt-koncentrationer (såkaldte hypoxiske kræftceller). Denne type kræftceller opstår under udvikling af en tumor og er med stor sandsynlighed medvirkende til metastase, hvilket er den samlende betegnelse for de processer, der muliggør kræftcellers spredning i kroppen. Den stofklasse, vi arbejder på, er inspireret af en lille familie af naturstoffer, som fremstilles af særlige mikroorganismer. Vi sigter desuden mod at udvikle en ny type eksperiment, der kan snyde kræftceller til at opføre sig, som om de er udsat for lave ilt-koncentrationer, hvilket vil gøre det muligt for os bedre at forstå deres dynamik og sammenspil med ”normale” kræftceller.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Som postdoc på Harvard University lykkedes det mig at genoptage min stærke interesse for celle- og molekylærbiologi, som var blevet kørt ud på et sidespor under mit ph.d.-studium indenfor organisk kemi. Jeg sætter stor pris på nu at kunne udvikle projekter, hvor kemiens unikke værktøjer til at bygge molekylære strukturer bliver koblet direkte på biologiske eksperimenter. Dynamikken mellem kemien og biologien er en stor daglig inspiration.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Projektet vil generere ny viden om hypoxiske kræftcellers egenskaber samt en serie af stoffer til præ-klinisk videreudvikling. Man kender til en lille håndfuld stoffer, som rammer hypoxiske kræftceller, men ingen af disse kendte stoffer udviser så markante selektiviteter, som vores nuværende molekyler gør. I løbet af projektet vil vi fremstille og teste en serie af 2. generations-stoffer, hvor vi primært er fokuseret på egenskaberne i præ-kliniske forsøg. Springet fra petriskålen til rigtige tumorer (i mus) er den altoverskyggende udfordring for os, og vi skal lære en række nye molekylære spilleregler. Hvis vi har ramt rigtigt, kan perspektiverne være rigtigt store, idet der simpelthen er tale om en uafprøvet klasse af molekyler, der rammer de mest hårdføre kræftceller.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg meget gerne ser, at vores resultater på sigt også kan være af kommerciel interesse og på den måde generere yderligere værdi. Vi arbejder med molekylære strukturer med temmelig høj strukturel kompleksitet, som det nok ikke er så mange andre, der vil røre ved. Det er vores fordel, og den vil vi nu udnytte til at fremstille simplere stoffer, som kan patentbeskyttes som en del af deres udvikling. Jeg mener tillige, at vi kan være med til at levere den type succeshistorier, der kan inspirere flere unge til at tage en naturvidenskabelig uddannelse. Jeg mærker selv en stor interesse i vores forskning fra yngre studerende pga. den tætte kobling mellem kemien og biologien.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Jeg er enormt stolt over, at man har valgt at investere i mig og min forskergruppe. Vi har i de sidste par år arbejdet meget fokuseret på at lægge fundamentet til at kunne kaste os ud i dette projekt og har bestemt undervejs taget store projektmæssige risici, som efterfølgende er blevet belønnet. Sapere Aude-bevillingen er en blåstempling af vores arbejde. Helt praktisk betyder bevillingen, at vi nu kan øge vores eksperimentelle spændvidde, hvilket vil give vores internationale gennemslagskraft yderligere et nøk opad.

Lidt om mennesket bag forskeren

Det er privilegeret at have et arbejde, som samtidig er ens største hobby – en følelse som jeg sikkert deler med mange andre forskere. Privat bor jeg sammen med min kone Annemette, som er lærer, og vores tre piger: Naja på otte år, Filucca på fem år, og Lilja på to år. I kombination med forskningen, så fylder det hverdagen rimeligt godt ud i disse år.