Hvordan virker visuel kunst? En psykologisk undersøgelse af æstetisk erfaring
Det er en udbredt opfattelse, at kunst kan påvirke, hvem vi er, men hidtil er det ikke lykkedes at fremstille en teori, der på overbevisende måde forklarer, hvordan det er muligt. I den teoretiske faglitteratur refereres der hyppigt til kropslige og affektive dimensioner af det prærefleksive, som værende særligt aktive under æstetiske oplevelser. Som noget nyt vil dette projekt gøre prærefleksive forhold til genstand for empiriske studier gennem den fænomenologiske psykologis metoder. Kvalitative beskrivelser vil blive indhentet gennem interviews og observationer foretaget på danske kunstmuseer. Det empiriske materiale danner sammen med teoretiske analyser udgangspunktet for en teori om det komplekse forhold mellem kropslige bevægelser og emotioner.
Som voksen har jeg interesseret mig meget for filosofi, og mens jeg arbejdede med behandling af stofmisbrugere, kom jeg over nogle klassiske tekster om æstetik, der var meget velskrevne og inspirerende. De virkede så dragende på mig, at jeg begyndte at tænke på, hvordan jeg kunne kombinere æstetik og psykologi. Grunden til at jeg flyttede til Danmark var faktisk, at jeg kunne se, at psykologien her var så bred, at jeg nok ville kunne dyrke denne interesse.
Noget af det mest spændende, men også sværeste, er at skulle italesætte erfaring, der ligger før sprog. Det, vi skal, er blandt andet at interviewe museumsbesøgende om deres oplevelser med visuel kunst, og vi skal ikke kun se på indholdet af det, de siger, men måden de siger det på. Vi skal analysere, hvordan krop og følelse er til stede i sproget, og hvordan kropssproget tager over, når det talte sprog kommer til kort.
Det ser ud til, at kulturelle oplevelser er med til at forbedre vores sundhed, men vi ved ikke, hvorfor det er tilfældet. Vi vil kunne give et svar på hvorfor - og hvordan kunst virker. Projektet kan også blive centralt i forhold til at udvikle nye formidlingsstrategier for kunstmuseerne og kan være centralt i forhold til at bidrage med argumenter til, hvorfor omgang med kunst er væsentligt i uddannelsessystemet. Beskrivelserne af prærefleksiv erfaring er også centralt i forståelsen af, hvordan psyken er struktureret kropsligt og emotionelt og er relevant for enhver psykologi, som behandler det prærefleksive: Dvs. at det også kan have konsekvenser for f.eks. udviklingspsykologien.
Det er meget fornemt at indgå i Sapere Aude-programmet, og den økonomiske støtte betyder, at vi får mulighed for at gennemføre dette treårige projekt, hvor jeg blandt andet får forskerledererfaring. Det øger også i høj grad sandsynligheden for, at jeg får mulighed til at fortsætte med at forske i dette og lignende temaer i mange år fremover, med både nationale og internationale samarbejdspartnere.
Jeg har en skøn familie med to børn, Jonas på seks og Emil på fire. Tiden uden for arbejdet handler i høj grad om at skabe nogle gode og trygge rammer for børnenes opvækst, hvor vi har det sjovt sammen. Ellers er jeg meget glad for at læse, lytte til musik og danse ind i de lyse sommernætter. Det sker desværre ikke så tit.
Københavns Universitet, Institut for Psykologi
Psykologi
Gladsaxe kommune
Stabekk Videregående Skole, Norge