Ebbe Briggs Bødtkjer

Projekttitel

Syre-base balance i brystkræft – et nyt behandlingsprincip mod kræftcellers håndtering af sure affaldsstoffer

Hvad handler dit projekt om?

Kræftceller har et meget højt stofskifte, som bidrager med energi og byggesten, der understøtter den høje celledelingsfrekvens. Det høje stofskifte kombineret med utilstrækkelig blodforsyning fører til stor lokal syreproduktion. Kræftceller adskiller sig fra normale celler ved en meget effektiv håndtering af de sure affaldsstoffer. Kræftcellerne eksporterer syren via membranproteiner, så deres indre miljø holdes neutralt, mens det omgivende miljø forsures. Mit projekt har til formål at undersøge mekanismerne for syre-base regulering i brystkræftvæv og konsekvenserne af det sure lokale miljø for både kræftceller og normale celler herunder for immunsystemets evne til at bekæmpe kræftsygdommen.  

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Krydsfeltet mellem medicin og naturvidenskab har siden studietiden haft min store interesse, og jeg har været særligt optaget af studier af kroppens normale funktioner (fysiologi) og sygdomsprocesser (patofysiologi). Kræftvæv er særlig interessant pga. de helt særlige syre-base forhold i kræftsvulster. Miljøet omkring kræftcellerne er meget mere surt end i normalt væv, og den potentielle effekt af at påvirke syre-base balancen er derfor stor. Anvendelsen af basalvidenskab til at forstå sygdomsudvikling og skabe bedre behandlingsmuligheder fangede mig fra starten og har siden fastholdt min interesse. 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

De lokale syre-base forhold og deres konsekvenser afhænger ikke bare af kræftcellernes funktion, men også af kræftsvulsternes indhold af andre celletyper og bindevæv samt af den lokale blodtilførsel. Kræftsvulsternes sammensætning og opbygning efterlignes ikke i tilstrækkelig grad af cellekulturer, og realistiske studier af mikromiljøet i kræftvæv kræver således integrerede studier i vævsprøver kombineret med studier i levende dyr. Sådanne studier er teknisk krævende, men perspektiverne er til gengæld store, da den opnåede indsigt kan bidrage til bedre behandling for de mange mennesker, som rammes af brystkræft – og formentlig mange andre kræftformer. 

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Min forskning vil bidrage med ny forståelse af de mekanismer, der ligger til grund for udvikling af brystkræft, hvilket er den hyppigste alvorlige kræftlidelse i Danmark og rammer 1 ud af 8 kvinder i løbet af deres liv. Jeg vil undersøge muligheden for at rette behandling mod de membranproteiner, som transporterer syre ud af kræftcellerne og registrerer den lokale syre-base balance. På længere sigt er det sandsynligt, at lægemidler rettet mod disse proteiner vil kunne bruges som ny behandling af brystkræft eller til at forstærke effekten af eksisterende behandlingsformer, så bivirkningerne mindskes. Det er således mit håb, at den opnåede viden kan hjælpe til, at kvinder med brystkræft lever længere og får færre bivirkninger og senfølger. 

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Bevillingen vil styrke mit laboratoriums tekniske formåen gennem etablering af eksperimentelle teknikker, der spænder fra det molekylære til det integrerede niveau. Derudover er det et kæmpe skulderklap og en blåstempling af min forskning at indgå i Sapere Aude-programmet, som vil styrke mine muligheder for at gennemføre nye ambitiøse forskningsprojekter.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg bor med min kone Donna og vores 3 skønne børn Jonathan (10 år), Ingrid (6 år) og Halfdan (1 år) på et lille landbrug uden for Skanderborg. Her nyder vi Søhøjlandets skønne natur, det rige dyreliv lige uden for vinduerne og muligheden for at sejle og fiske på søerne.