Karen Vallgårda

Projekttitel

Familiehemmelighedernes politik i den moderne velfærdsstat, 1920-1980

Hvad handler dit projekt om?

De fleste familier har eller har haft en hemmelighed. Om det uægte barn, der måtte bringes af vejen, oldemoren, hvis sindssygdom blev bortforklaret, eller onklen, der levede skjult som bøsse. Hemmeligheder kan binde familier sammen, men de kan også skabe splid og splittelse. Projektet undersøger, hvad hemmelighederne siger om familien som institution og om familiens forhold til det omgivende samfund. Fokus er på midten af 1900-tallet, da samfundet gennemgik dramatiske forandringer, og velfærdsstaten blev konsolideret. Hvornår har hemmeligholdelse ydet beskyttelse, og hvornår har det været en form for undertrykkelse? Hvordan har skiftende sociale normer, lovgivning og offentlige myndigheders praksisser påvirket familiers håndtering af viden om sociale tabuer – og omvendt? Og hvordan kan man undersøge intime aspekter af menneskers liv på etisk forsvarlig vis? 

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

I forbindelse med min forskning i skilsmissehistorie blev jeg opmærksom på, hvor vigtig en rolle hemmeligheder og håndtering af viden om tabuer spiller i familien. Utroskab, incest, familievold, misbrug. Nogle ting måtte holdes hemmeligt – i det mindste i en periode og over for visse mennesker. Samtidig har jeg længe interesseret mig for, hvordan velfærdsstaten producerer viden om individer og familier – som en styringsmekanisme og som et middel til at yde effektiv omsorg over for borgerne. Det gjorde mig nysgerrig efter, hvad hemmeligholdelse som fænomen kan fortælle os om familien og samfundet – og hvordan familiers og offentlige myndigheders forvaltning af viden spiller sammen. 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

En oplagt udfordring er at finde frem til hemmelighederne – for hvis noget blev fortiet, hvordan kan man da overhovedet se det i arkiverne? Derfor kræver projektet en hel del gravearbejde. Vi skal finde frem til de spor, hemmeligholdelsespraksisserne alligevel har sat. F.eks. brevet fra den ugifte moder til Mødrehjælpen, hvor hun beder dem holde bortadoptionen hemmelig over for hendes arbejdsgiver. Eller dagbøger og erindringer, der fortæller om de skamfulde ting, der ikke kunne deles med andre end den nærmeste familier osv. En anden udfordring er de etiske. Er der nogle hemmeligheder, vi bør afholde os fra at ”afsløre”? Er der andre, vi særligt bør kaste lys over? Hvordan kan vi sikre etisk forsvarlig dokumentationspraksis? Derfor er grundige etiske overvejelser et kernelement i projektet. 

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

For det første vil projektet danne udgangspunkt for forskningsbaserede kurser i ny familiehistorie. For det andet vil dets resultater kvalificere den offentlige debat om familie og samfund og forholdet mellem de to. Endelig vil de indsigter, projektet producerer, ruste borgere og ikke mindst lovgivere og offentlige myndigheder til at begå sig mere kompetent i det politisk ladede spektrum mellem det offentlige og det private i den moderne danske velfærdsstat.  

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude-bevillingen vil give mig de bedst tænkelige betingelser for at lede et stort forskningsprojekt, som vil resultere i vigtige bidrag til den internationale forskning i ny familiehistorie. Det vil give mig mulighed for at videreudvikle og styrke mit internationale netværk og give mig mere erfaring med at organisere internationalt forskningssamarbejde. Som sådan vil Sapere Aude-programmet både styrke min position i det internationale forskningsfelt og give mig den nødvendige erfaring til senere at lede endnu større kollektive internationale forskningsprojekter.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg bor i Københavns Nordvestkvarter med min mand Thomas, vores tre børn, Asta, Harald og Ingrid og vores kat Tesla.