Magnus Pharao Hansen

Projekttitel

Tilpasser vi mennesker vores grammatik til det landskab vi lever i? Et studie af miljøtilpasning i det mexicanske sprog Nahuatl

Hvad handler dit projekt om?

Projektet undersøger om fire dialekter af sproget Nahuatl der tales i Mexico har tilpasset den del af deres grammatik der vedrører rumlige forhold til de meget forskellige landskab de lever i. Hvis de har det, betyder det at vores sprogs grammatik ikke kun er formet af vores hjerner, men at grammatikken også er formet af vores hverdagsaktiviteter og de kulturelle vaner vi har for, hvordan vi orienterer os i tid og rum. På Nahuatl bøjes udsagnsord ikke kun i tid som på dansk, men også i forhold til bevægelse og placering. Ved at studere dialekternes grammatiske forskelle, og og lave psykologiske eksperimenter og etnografiske observationer der viser, hvordan talerne af Nahuatl forstår og udtrykker rumlige relationer, kan vi se om dialekternes grammatik er tilpasset det lokale landskab. 

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Allerede i gymnasiet blev jeg interesseret i at forstå, hvordan de sprog som tales af indianske folk var anderledes end europæiske sprog, og om de forskelle kan betyde noget for hvordan man forstår verden. I gennem mine studier af sproget Nahuatl og andre sprog har jeg lært at sprogforskelle godt kan have en effekt på, hvordan vi er opmærksomme på verden omkring os. Derfor er jeg blevet interesseret i de indianske sprogs historier, og i samspillet mellem sprog og menneskets udviklingshistorie – hvordan sproget hjælper os med at tilpasse os til de sociale og naturlige omgivelser vi lever i. 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Projektet kræver et meget intenst feltarbejde på næsten et år med indsamling af tre forskellige typer data i fire forskellige områder i Mexico. Der involverer en del logistiske udfordringer. Det sætter også store krav til at vi hurtigt kan skabe gode arbejdsrelationer med lokale sprogbrugere, og få dem til at føle at vores projekt er noget de godt vil være med til. Der bliver en udfordring at indsamle både de lingvistiske, psykologiske og etnografiske data på samme tid – men det giver også en helt særlig mulighed for forstå hvordan sproglige, kognitive og kulturelle faktorer spiller sammen, når mennesker forholder sig til det naturlige miljø.  

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Projektet er et grundforskningsprojekt der producerer grundlæggende viden om mennesket som et væsen der eksisterer i et krydsfelt mellem natur og kultur. På den måde vil det kunne hjælpe os med at forstå hvordan naturen og landskabet er et grundvilkår for vores eksistens, og hvordan vi gennem kultur og sprog kan tilpasse os til det miljø vi lever i. 

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Først og fremmest giver det mig en unik chance til at gennemføre et stort forskningsprojekt, som jeg vil kunne bygge videre på i mange år fremover. På den måde lægger den et fundament for mit videre virke her i Danmark, og sætter mig i stand til at bidrage til det levende forsknings miljø for studier i sproghistorie og sproglig evolution. Jeg vil også bidrage med ny viden til det internationale forskningsmiljø for både sproghistorie og rumlig grammatik, og dermed profilere min institution som et vigtigt forskningscenter for den slags studier, og udvikle mit professionelle netværk. 

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg bor i kollektiv i Ruds Vedby på Vestjælland med min kone Claudia og mine to døtre på fem og ti, og ni andre voksne. I min fritid spiller jeg folkemusik og skriver på en historisk krimi der foregår i 1600-tallet. Tidligere har jeg med min familie boet i flere år Mexico, hvor min kone kommer fra, og jeg tog min PhD i USA hvor min yngste datter blev født – men nu efter to år i Danmark har vi næsten gentilpasset os det danske landskab og klima.