Afgørelser under indflydelse: Hvem lytter EU Domstolen til, når den skaber retspraksis for Europa?
Projektet handler om hvordan loven og samfundet interagerer igennem domstole. Det fokuserer på den Europæiske Domstol, den højeste juridiske instans den Europæiske Union (EU). Domstolens afgørelser påvirker hundredevis af institutioner i EU, tusinder af embedsmænd og millioner af borgere. Alligevel ved vi meget lidt om hvordan Domstolen når frem til sine afgørelser. Projektet fremmer vores manglende viden, ved at undersøge hvordan juridiske aktører (f.eks. embedsmænd eller dommere), der handler på vegne af deres nationale regering eller højesteret, påvirker måden hvorpå Domstolen oversætter samfundskonflikter om økonomi (som mindsteløn), sociale beskyttelsesnet (som understøttelse ved arbejdsløshed), og privatlivet (som retten til at skifte køn), til juridiske argumenter om kompetence, rettigheder og forpligtelser.
Jeg har altid været fascineret af domstole som institutioner, der bruger sproget til at skabe retspraksis, samtidigt med at de insisterer på, at de kun fortolker loven. Hvilket paradoks! I forhold til Den Europæiske Union, skaber Domstolen, der ligger i Luxemburg, retspraksis for 28 medlemsstaters borgere. Domstolen fortæller 28 suveræne stater hvilke forpligtelser de har over for hinanden, Unionen og deres borgere. Dette rejser (som det burde!) spørgsmål omkring domstolens modus operandi. Men det rejser også spørgsmål om juridisk autoritet i forhold til politisk magt, den offentlige mening og akademiske studier, som jeg ønsker at besvare.
Den første store udfordring er adgang til data. Den anden og større udfordring er håndtering og behandling af data. Den tredje og største udfordring er, at overbevise jurister om, at det juridiske felt kan undersøges ved hjælp af data og machine learning.
Jeg håber, at mit projekt vil bidrage til en større forståelse af domstole som lovskabende institutioner i demokratiske samfund. Og at domstole ikke er neutrale, når det kommer til at håndhæve samfundsmæssige værdier og politiske mål. Jeg vil også gerne øge bevidstheden om, hvad det indebærer at være borger i EU i forhold til lovgivning, og i forhold til de juridiske og politiske institutioner. Derudover er min ambition, at skabe øget opmærksomhed blandt jura-studerende om, at loven ikke er et system af normer, men påvirkes af den politiske, sociale og økonomiske kontekst. At loven er påvirkelig, er ikke en ny idé, men der er til dato ikke indarbejdet redskaber i den juridiske uddannelse. Studerende er dårlig bevæbnet til at forstå, undersøge og anvende jura som et afgørende element i samfundet. Skiftet er simpelt – fra moralisering til analyse, fra holdning til fakta.
Sapere Aude bevillingen vil styrke troværdigheden af min forskning, og øge relevansen af juridisk empirisk og interdisciplinær forskning.
Det vil give mig en mulighed til at træne unge, åbensindede og ambitiøse forskere og arbejde med hidtil utilgængelige juridiske kilder ved hjælp af nye og spændende metoder.
Det er svært at tale om personen bag forskeren. Min forskning definerer og udfordrer mig, ligesom jeg, som menneske udtrykker og problematiserer min egen forskning. Indtil videre har forholdet mellem mennesket og forskeren været et givende forhold, som har bragt mig til mange forskellige steder, og beskæftiget og udfordret mig på måder, der var utænkelige før jeg begyndte at beskæftige mig videnskabeligt med domstole og juridisk forandring.
Københavns Universitet, iCourts Centre of Excellence for International Courts, Det Juridiske Fakultet, og
European University Institute, Firenze
EUROPEAN UNION LAW (EU-ret)
København og Firenze
International Baccalaureate Program at II Gimnazija Maribor (Slovenien)