Andreas Bandak

Projekttitel

Arkivering for Fremtiden: Genkaldelse af Syrien i krig og fred

Hvad handler dit projekt om?

Formentlig er ingen anden krig så veldokumenteret rent visuelt, som krigen i Syrien. Den enorme visuelle dokumentation til trods, så er de aktuelle processer, hvorved nogle billeder kommer til at indfange, hvad Syrien var, er og er ved at blive for syrere selv kraftigt understuderet. Dette etnografiske forsknings-projekt undersøger, hvordan syrere aktivt har arkiveret og fortsat arkiverer billeder for fremtiden. Projektet vil derfor bidrage til en teoretisering af, hvordan fremtiden tænkes i nutiden, og hvordan ikke bare krig, krise og konflikt, men også fred, forsoning og sameksistens er muligheder i gentænkningen af Syrien.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg har arbejdet indgående etnografisk i Syrien fra 2004-2010 og efterfølgende i Libanon fra 2012 og frem med studier af syreres liv og virkelighed. Interessen opstod ud fra et ønske om at blive klogere på, hvad der driver folk i mere praksisnære situationer: hvordan lever og reflekterer folk selv over deres liv og virkelighed. En antropologisk tilgang har givet mulighed for at engagere sig i en socialt orienteret teoretisering over, hvordan liv både tænkes og leves. 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

De forskningsmæssige udfordringer ved projektet drejer sig i høj grad om, hvordan de mange forskellige virkeligheder, som præger syreres oplevelser af krigen, men også dens efterspil, afstedkommer en bred vifte af fortolkninger og positioner. Dette betyder, at der er en del etiske overvejelser forbundet med, hvordan projektet kan både udforske og repræsentere disse spændinger. Perspektiverne er samtidig, at vi gennem projektet kan blive klogere på, hvordan livet tænkes og genskabes efter krig, men også at projektet kan hjælpe til at skabe en teoretisering af fremtiden som et socialt og kulturelt fænomen.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Projektet har en ambition om selv at være med til at skabe et visuelt arkiv over de billeder, som syrere selv mobiliserer og diskuterer både i familienetværk, blandt aktivister og i officielt medierede billeder hos udvalgte tv-stationer. Projektet kan hermed være med til at skabe en langt større forståelse for, hvordan syrere selv aktivt er med til at gentænke deres liv og muligheder. En ambition er, at dette visuelle arkiv vil kunne udstilles og cirkulere, sådan så der udover de forskningsmæssige indsigter også skabes en samtale om Syrien både for syrere i en dansk kontekst såvel som i en bredere dansk offentlighed.  

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude-programmet giver mig en formidabel mulighed for at sætte et team, der på allerhøjeste niveau kan arbejde med udforskningen af projektets kerneproblemer. Det giver mig også en mulighed for at lede et projekt, hvor vi har et meget stærkt internationalt setup med key interlocutors fra blandt andet Cambridge, Chicago, Geneva, Melbourne og New York. Projektet vil derfor være med til at forankre min forskning yderligere i de stærkeste internationale miljøer.  

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er gift med Elisabeth, der selv forsker i træning og slidgigt på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital. Vi har tre dejlige børn, der er aktive med musik, fodbold, børnehave og skole. Vi bor tæt ved Amager Strand og nyder at kunne have by og vand så tæt på. Vi håber også sammen at kunne drage nytte af nogle af de forskningsophold, som projektet giver mulighed for.