Ane Bærent Fisker

Forskningsleder

 

Projekttitel

From universal health coverage to evidence based vaccination programmes

Hvad handler dit projekt om?

Vaccinationsprogrammet er baseret på antagelser om effekter fremfor på reelle data. Mit projekt udfordrer antagelsen, at effekten af en vaccine på befolkningsniveau blot kan beregnes ud fra hvor mange, der er vaccinerede, og hvor stor sygdomsbyrden er i befolkningen. Data fra virkelighedens verden tyder nemlig på, at dette er forkert: foruden at få vaccinerne er det også vigtigt for den generelle sundhed, at man får dem i en bestemt rækkefølge. Dette bør indregnes i den måde vi planlægger og evaluerer vaccinationsprogrammet på. Gennem mit projekt, vil jeg undersøge, om man ved at introducere nye måder til at evaluere vaccinationsprogrammet kan forbedre børns sundhed.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg har siden min studietid været tilknyttet Bandim Health Project (BHP) i Guinea-Bissau i Vestafrika, hvor jeg har undersøgt effekten af sundhedsinterventioner. Jeg observerede under en ændring af vaccinationsprogrammet, at dækningsgraden af den nye vaccine, som fokus var på, steg, mens dækningsgraden af andre vacciner faldt. Faldet ville være gået ubemærket hen og der ville ikke have været data til at måle konsekvenserne, hvis ikke BHP var der. Derfor skal vi sikre, at fokus er på de indikatorer, der sænker dødeligheden og at nye programmer ledsages af evaluering.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Når interventioner som skal forebygge sygdom rulles ud, er der en forventning om, at det bedrer sundhed/forhindrer dødelighed. Men hvorvidt det er tilfældet i praksis, undersøges sjældent. WHOs vaccinationsprogram startede i 1974, men i hvilken grad programmet sænker børnedødeligheden er ikke undersøgt, da man hidtil har antaget, at man kender den gavnlige effekt. Det mener jeg ikke, at vi kan antage, og derfor vil jeg undersøge effekten, ikke blot på de sygdomme, som vaccinerne gives imod, men på den generelle sundhed.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Min forskning bygger på det kontroversielle fund, at vaccinerne foruden deres evner til at forebygge specifikke sygdomme, har bredere effekter på generel sundhed. Hvis effekterne er så stærke, som vores hidtidige fund tyder på, burde dette påvirke den måde hvorpå vaccinationsprogrammet designes og evalueres. Mit projekt vil tage vigtige skridt i den retning, men uanset om vi bekræfter, at mine indikatorer er bedre end de aktuelle eller ej, vil vi have opnået vigtig viden og kunne medvirke til at forbedre fremtidige sundhedsprogrammer, således at disse bliver evidensbaserede. Ved at sætte spørgsmålstegn ved antagelserne og insistere på data, vil min forskningsgruppe søge at generere noget af den evidens, som er nødvendig for at kunne optimere det aktuelle vaccinationsprogram.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Deltagelse i Sapere Aude programmet er en anerkendelse af mit forskningsfelt og mine evner som forsker. Det giver mig mulighed for at udbygge min forskningsgruppe og for at gennemføre et ambitiøst projekt, som er større end jeg ellers ville kunnet have løftet. Med et Sapere Aude stempel forventer jeg at kunne rekruttere stærke medarbejdere til min gruppe, som både har evnerne, viljen og ønsket om at gøre en forskel.

Lidt om mennesket bag forskeren

Det er ikke meget, der ligner en standard hverdag i min verden, så det kræver en oversigtskalender med flere måneder pr. side at holde overblikket. Men især når dagene er fyldte skal løbeturene passes ind – de giver både ro, ny energi og nye ideer. Med en stor del af min arbejdstid i Guinea-Bissau, og med meget af mit netværk i Danmark, er middage, kaffeaftaler og hyggeligt samvær vigtige for skabe balance; heldigvis kan man sagtens drikke te eller spise morgenmad sammen over skype.