Anne Mette Nyvad

Projekttitel

At the Edge of Language - An Investigation into the Limits of Human Grammar

Hvad handler dit projekt om?

Projektet fokuserer på et særligt skandinavisk fænomen der er på kanten af hvad sprog kan. I en sætning som ”Den film kender jeg mange der har set” er ”den film” i en vis forstand trukket ud af den indlejrede sætning, da det skal fortolkes som objekt for ”set”. Denne sætningstype, kaldet en sætningsknude, er ikke mulig på engelsk, og indtil data fra de skandinaviske sprog dukkede op, havde man i årtier troet at det var det samme på alle sprog. Selv på dansk er det dog ikke alle sætningsknuder der er lige gode: En ellers strukturelt parallel sætning som ”Den film kender jeg Peter der har set” er ikke nær så acceptabel. Formålet med projektet er at udforske og kortlægge hvor grænsen går mellem hvad der er grammatisk muligt og grammatisk umuligt.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg har altid været dybt fascineret af sprog og den forunderlige, men utroligt systematiske måde det fungerer på. Det er en slags uhåndgribelig organisme der ligesom biologiske systemer kan få os til at spørge: Hvilke egenskaber er universelle, hvilke er underlagt variation, og hvordan kan vi forklare forskellighederne? Ved at udforske grammatikkens grænseland kan projektet bringe os tættere på svar til disse grundlæggende spørgsmål om sprogets natur.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Selvom vi ved at det fænomen som projektets undersøgelser drejer sig om, forekommer på dansk, er det ikke klart hvor udbredt og systematisk det er. De studier, der er lavet indtil nu, har fokuseret på små lommer af empirisk data der er indsamlet efter forskellige principper, og derfor har sammenligninger på tværs af sprog og metodiske tilgange ikke været mulige. Sætningsknuder optræder hovedsageligt i talesprog, og det bliver en udfordring at indsamle og kortlægge sådanne naturligt forekommende sætninger der efterfølgende vil danne udgangspunkt for psyko- og neurolingvistiske forsøg på både dansk og engelsk. Resultatet af disse bestræbelser kan dog potentielt rykke fundamentalt ved vores viden om dansk specifikt og om hvad sprog kan generelt.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Et af målene med projektet er at udvikle en teoretisk model, baseret på et bredt batteri af psyko- og neurolingvistiske data, der kan bruges af såvel udviklere af sprogteknologi som første- og andetsprogsundervisere. Jo mere vi forstår om de underliggende strukturer og mekanismer i sproget, jo bedre kan vi gøre både mennesker og maskiner i stand til at arbejde med det. Derudover kan forskningsresultaterne profilere det danske sprog på den internationale sprogvidenskabelige scene.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Først og fremmest giver bevillingen mig en helt unik mulighed for at udbygge mit internationale forskningsnetværk, fordi jeg kommer til at indgå i forskningssamarbejde med førende eksperter inden for forskningsfeltet, både herhjemme og i udlandet. Bevillingen muliggør desuden undersøgelser, der er dybere og bredere end hidtil, og som har potentiale til at vække international opmærksomhed. Sidst men ikke mindst kan resultaterne på sigt føre til at grundlæggende elementer i den internationalt etablerede teoribygning bliver revideret.