Sofia Ribeiro

Projekttitel

Towards a blue Arctic Ocean: constraining the response of arctic marine ecosystems to chryosphere changes during the Holocene

Hvad handler dit projekt om?

I Arktis foregår klimaforandringerne hurtigere og voldsommere end noget andet sted på kloden. Man forventer nu, at det arktiske isdække vil være forsvundet helt om sommeren om blot få årtier. Det vil få stor betydning for hele det marine økosystem, og vil påvirke både CO2-lagring, -balance og fiskeri. Projektet her undersøger, hvordan livet i det arktiske havområde har forandret sig gennem de sidste 11.700 år, en tidsperiode som også rummer varmere perioder end dem, vi oplever nu. Jeg vil kortlægge fortidens klimaforandringer og rekonstruere samspillet mellem havisen og den arktiske marine biodiversitet, så vi bedre kan forstå konsekvenserne af de igangværende klimaforandringer.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg har altid været fascineret af, at man kan genskabe et billede af fortidens klima og forhold ved at undersøge de biologiske spor, som efterlades på havbunden. Det meste af mit forskningsliv har været dedikeret til at studere både levende og fossile profiler af mikroskopisk liv (mikroeukaryoter) fra verdenshavene og relatere resultaterne til klimahistoriske studier. Min interesse ligger altså i spændingsfeltet mellem biologi og geologi, og jeg bruger det afsæt til at udforske nye måder at forstå sammenspil mellem klima, is og livet i havet gennem tiden.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

En af de udfordringer jeg forudser, er at matche DNA-resultaterne fra vores sedimentkerner til eksisterende DNA-databaser. Metabarcoding af sedimentkerner vil producere et stort antal aflæsninger, hvoraf nogle af DNA-signalerne vil komme fra arter, som endnu er ukendte for videnskaben. Min gruppe arbejder sammen med internationale eksperter for netop at forbedre det eksisterende biodiversitetsdata for det Arktiske Havområde. Et andet spændende perspektiv er, at vi vil arbejde tæt sammen med klimamodellører med fokus på tidligere varmere perioder. Vores resultater vil dermed bidrage til evaluering og forbedring af internationale klimamodeller.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

FN’s klimapanel (IPCC) har fremhævet behovet for at få langsigtede data om is- og havdynamik for at forbedre præcisionen af fremtidige klimascenarier. Specielt vurdering af tidligere marinproduktivitet er af høj prioritet. Det er præcis, hvad dette projekt adresserer, og jeg forestiller mig, at vores resultater vil bidrage til IPCC-rapporter og Arctic Monitoring Assessment Program (AMAP)-missionen. Ved at vurdere den langsigtede sårbarhed af det arktiske marine økosystem, vil projektet forhåbentlig hjælpe politikere og beslutningstagere med at definere regionale og globale klimaforebyggelses- og tilpasningstiltag.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude-programmet er en fremragende mulighed for at konsolidere og udvide min forskergruppe med komplementær ekspertise. Jeg er begejstret over at være i stand til at forfølge nysgerrighedsdrevet forskning, der har betydning for samfundet, og samtidig udbygge min erfaring som forskningsleder og som mentor for yngre forskere. Jeg ser også frem til alle de synergier, nye ideer og muligheder, der helt sikkert vil opstå fra et tæt samarbejde med verdens førende forskere fra Danmark, Norge og Canada, der er med i dette projekt.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg blev født i Lissabon og var heldig at vokse op med Atlanterhavet som en slags legeplads. Jeg flyttede til Danmark i 2008 for at starte min ph.d. på Københavns Universitet og studerede og forskede også på universiteter i Portugal, Spanien, USA og Sverige. Jeg bor i København med min mand og vores to børn Adriana og Vincent.