Genetisk risiko for udvikling og progression af fedtleversygdom
Omkring 30% af den voksne danske befolkning har fedtlever. Længerevarende fedtlever øger risikoen for at udvikle lever-inflammation og alvorlige, irreversible sygdomme som skrumpelever og leverkræft. Det er desværre umuligt at forudsige hvem blandt de mange med fedtlever, der vil udvikle alvorlig leversygdom fremadrettet. Vores hypotese er, at arvelige faktorer spiller en vigtig rolle for både udvikling og progression af fedtleversygdom. I dette projekt vil vi først identificere nye arvelige faktorer, der påvirker risikoen for sygdommen. Vi vil kortlægge de arvelige faktorer, der påvirker niveauet af blod-biomarkører for leversygdom blandt 500,000 englændere, og validere fundene i 110,000 danske deltagere fra Herlev-Østerbroundersøgelserne, samt i amerikanske patienter med skrumpelever. Dernæst vil vi kombinere de enkelte arvelige faktorer i en risikoscore, og teste om personer med høj risikoscore har øget risiko for fedtleversygdom. Endelig vil vi undersøge, om risikoscoren kan bruges klinisk til at forudsige sygdomsprogression blandt patienter med fedtleversygdom.
Min interesse for genetik blev grundlagt under min PhD, hvor vi undersøgte den arvelige risiko for galdesten og hjertekarsygdom i Østerbro- og Herlev-Østerbroundersøgelserne, store studier af den almindelige danske befolkning. Disse studier gjorde det klart for mig, at genetik er en stærk metode til at belyse sygdomsmekanismer med. I mine post-doc studier på University of Texas Southwestern Medical Center i Dallas undersøgte vi den arvelige risiko for fedtlever i mennesker og i celler og dyremodeller. Disse studier grundlagde min interesse for fedtlever, en ekstremt almindelig tilstand, som vi ved alt for lidt om, og som der endnu ikke findes medicin imod.
Projektet vil identificere nye arvelige risikofaktorer for fedtleversygdom. En bedre forståelse for fedtlever-genetik vil øge vores indsigt i de patologiske mekanismer, der driver sygdommen. Den største udfordring i projektet er, at fedtleversygdom er svær at måle præcist. Vi vil blandt andet bruge indirekte biomarkører for fedtleversygdom. For at sikre, at de nyopdagede arvelige risikofaktorer reelt påvirker fedtleversygdom, vil vi validere dem i patienter, som vi har målt fedtleversygdom på med præcise billeddiagnostiske metoder.
Kendskab til nye arvelige risikofaktorer for fedtleversygdom kan inspirere til ny medicin rettet imod sygdommen. Det er desuden muligt, at de arvelige risikofaktorer kan bruges til at forudsige progression i patienter med fedtlever. Det er mit håb, at fedtlever-genetik vil kunne bruges til at målrette overvågning og behandling hos patienter med tidlige stadier af fedtleversygdom, og at man derved kan forhindre udviklingen af alvorlig leversygdom.
Sapere Aude-bevillingen gør det muligt for mig at etablere en forskningsgruppe. Derudover styrker bevillingen mine bånd til de internationale samarbejdspartnere i Bristol og San Diego, og til de danske samarbejdspartnere på Herlev Hospital, Rigshospitalet, og Hvidovre Hospital. Sapere Aude-programmet er et stærkt brand på tværs af forskningsfelter. Jeg forudser derfor, at bevillingen vil fremme mine muligheder for at indgå nye samarbejder i fremtiden.
Rigshospitalet
Genetisk epidemiologi
København
Århus Katedralskole