The formation of worker collectivism among migrant workers in Denmark, Germany and the UK
Projektet handler grundlæggende om, hvornår arbejdsmigranter definerer deres arbejdsmarkedsinteresser og midlerne til at opnå disse i kollektive frem for individuelle termer. Arbejdsmigration er stigende i de fleste EU lande, men migranter arbejder ofte på ”sekundære arbejdsmarkeder” med lavere lønninger og dårligere arbejdsvilkår. En del af årsagen til dette er, at arbejdsmigranter i mindre grad er orienteret mod kollektive løsninger og dermed også mindre bevidste om deres kollektive rettigheder som fx overenskomster, som er centrale på det danske arbejdsmarked, men også fx fra lovgivning og EU-regulering. Projektet sammenligner arbejdsmigranternes syn på kollektive løsninger og handling i Tyskland, Danmark og England. Specifikt undersøger projektet, under hvilke vilkår arbejdsmigranter orienterer sig mod kollektiv frem for individuel handling. Derudover undersøger projektet, hvordan migranternes orientering mod kollektive løsninger hænger sammen med arbejdsmarkedsinstitutioner og –organisationer som fx fagforeninger.
Jeg interesserede mig i starten af min karriere for transnational politiske dynamikker, og for hvordan de påvirker nationale institutioner. Her står arbejdsmigration som en af de mest centrale og mest dynamiske, som samtidig har stor betydning på det lokale niveau. Når man så kombinerer indsigter fra mere lokale forhold fx fra en fabrik eller en arbejdsplads med en bredere arbejdsmarkedsforsknings- og politisk-økonomisk ramme, kan det virkelig give nogle centrale forståelser og forklaringer af, hvorfor arbejdsmarkedet udvikler sig, som det gør. Og så er arbejdsmigranter bare en spændende gruppe at forske i.
Mange arbejdsmigranter er virkelig sårbare på arbejdsmarkedet, hvor de ofte er meget afhængige af arbejdsgiverne, og derfor kan de være svære at forske i blandt. Så bare det at få adgang til forskningsfeltet kræver en stor indsats. Samtidig er arbejdsmarkedet et kompleks fænomen, som er meget nationalt i karakteren, så derfor er det en udfordring i et komparativt projekt som dette at sikre, at man virkelig opnår en forståelse af, hvordan arbejdsmarkedet fungere i de nationale cases. Så analytisk er det også en udfordring at finde en balance mellem, hvad der er mere generelle forudsætninger og mønstre, og hvad der er mere partikulært for det enkelte arbejdsmarked. Når det er sagt, så er der meget begrænset forskning inden for migrantarbejdere og deres forståelse af kollektiv handlen, så på den måde kan projektet være med til at åbne nye forskningsagendaer og på sigt give en bedre forståelse af både arbejdsmigration og den sociale stratifikation, som ofte udspiller sig i forbindelse med migrantarbejdere.
Arbejdsmigration er et fænomen med stigende betydning for samfundet, og vi oplever det tit selv i dagligdagen, fx er rengøringsfolkene, pakkebuddet eller pizzaudbringeren ofte migranter. Samtidig er der en stor polarisering og stratificering, hvor mange ved meget lidt om migranternes liv og arbejdsvilkår, ligesom der er talrige eksempler på arbejdsmigranter, der arbejder under meget problematiske arbejds- og levevilkår. Det kan være et problem for den enkelte migrant, men også for den måde arbejdsmarkedet virker samt på sammenhængskraften mere generelt i samfundet, som på mange måder både er bundet op på kollektive normer og kollektiv handling. Med det her projekt kan vi opnå en bedre forståelse af forudsætningerne for arbejdsmigration, men også for hvordan vi kan overkomme nogle af de problemer, der er knyttet arbejdsmigration. Den viden kan være vigtig i forhold til sikre bedre sammenhængskraft, men også til at sikre bedre håndhævelse af arbejdsmarkedsregler, fx arbejdsmiljølov, de kollektive overenskomster og EU-regler.
Det har været enormt lærerigt og spændende at arbejde på projekter, som andre har ”udtænkt” og designet. Nu får jeg så lov at stå i spidsen selv og dermed udstikke retningen for dette forskningsprojekt, hvilket er et nyt kapitel af min forskerkarriere. Samtidig er det jo en stor bevilling, så det giver basis for nytænkende forskningsresultater, som jeg kan bygge videre på i min karriere.
Jeg bor i Aarhus med min kone, som er faglig koordinator på et botilbud for psykisk syge voksne, og vores to små drenge på 0 og 3 år. I min fritid dyrker jeg adventure race, som er en blanding af lange ”ekspeditionsløb” og forskellige udholdenhedsdiscipliner, så jeg bruger en del tid på at træne især løb, cykling og kajak. Derudover interesser jeg mig for god mad og god vin, samt byens fodboldhold AGF.
Aalborg Universitet
Aarhus
Skive Gymnasium