Mitochondrial control of alpha cell function - Reactive oxygen species, is it control or catastrophy?
Vi er interesserede i at forstå, hvordan kroppen regulerer blodsukkerniveauerne. Der er mere end 400 millioner mennesker i verden, der lider af diabetes, og de patienter har altså problemer med at kontrollere deres blodsukker. En af hovedårsagerne er, at de ikke længere korrekt kan regulere de hormoner, der er bestemmende for blodsukkerniveauerne. Et af de hormoner hedder glukagon. Normalt bliver glukagon udskilt, når vi faster og er en del af det, man kalder det counterregulatoriske respons. Når sukkerniveauerne i blodet falder, så kan alfa-cellerne, som udskiller glukagon, mærke det, og så udskiller de glukagon, som er et signal om, at leveren skal producere mere sukker. Men i patienter med fedme og/eller type 2 diabetes har alfa-cellerne mistet evnet til at kontrollere glukagon udskillelsen, og det medfører høje niveauer af glukagon i blodet. Men vi kan altså ikke behandle de høje glukagonniveauer endnu. En af grundene er, at vi ikke ved ret meget om, hvordan alfa-cellerne fungerer, og hvad der går galt i patienterne med fedme og type 2 diabetes. Og det er lige præcis det, som dette her projekt går ud på at undersøge.
Jeg har siden begyndelsen af mine studier være fascineret af cellulær metabolisme, men det var under mit bachelor projekt, at jeg fandt ud af hvor spændende og kompleks interaktionen mellem de molekylære mekanismer, der styrer vores cellers metabolisme og de fysiologiske processer, der orkestrerer stofskiftet på helkrops niveau, er. Det er lige præcis det, der gør alfa-cellerne så fascinerende, de er ukendt mekanistisk territorium med en stor indflydelse på, hvordan kroppen forbruger energi. Det er spændende, når udforskningen af balsale mekanismer kan bidrage til forståelsen af mennesket og mulighederne for bedre at kunne behandle kroniske sygdomme som diabetes.
Den helt store udfordring i det her projekt bliver at designe de forsøg, der skal vise de molekylære mekanismer, der ligger til grund for hvordan alfa-cellen fungerer. Det er ikke lige frem at studere alfa-celler, da de befinder sig i mikroorganer inden i vores bugspytkirtel. Mikroorganerne består ikke kun af alfa-celler-,men også af andre celletyper- der udskiller andre hormoner, så for at forstå, hvordan alfa-cellerne fungerer, skal vi bruge specialdesignede metoder til at genkende alfa-cellerne og samtidig tage højde for den komplekse interaktion, der foregår mellem de forskellige celle typer i det enkelte mikroorgan. Selvom vi allerede har udviklet en lang række metoder til at undersøge alfa-cellerne med, vil dette projekt uden tvivl føre flere metoder til vores værktøjskasse.
Der er næsten 300.000 danskere er har diabetes, og selv om vi studerer basale mekanismer, kan vores opdagelser på længere sigt have betydning for patienterne. Vi håber på, at de mekanismer vi opdager i forbindelse med vores undersøgelser af alfa-cellerne kan bidrage til opdagelsen af nye medikamenter, der er direkte rettet mod alfa-cellerne og de forhøjede glukagon-niveauer i diabetspatienter.
Det at blive støttet af Sapere Aude-programmet er et uvurderlig bidrag til at udvikle og udvide min forskningsgruppe. Bevillingen gør også, at jeg kan fortsætte med at udvikle mig som uafhængig forsker. Vi får nu muligheden for at gå helt i dybden og fokusere 100% på at besvare nogle meget spændende videnskabelige spørgsmål.
Jeg bor på Frederiksberg med min partner Vibe. Når den ikke står på alfa-celler og forskning, bruger jeg meget af min tid sammen med familien og vennerne eller i Sverige, hvor vi i øjeblikket er ved at istandsætte vores ødegård.
Københavns Universitet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Fysiologi og Stofskifte
Frederiksberg
Tornbjerg Gymnasium