Jeanet Sinding Bentzen

Projekttitel

Shocking Religion: Using Natural Experiments to Quantify How Religion Impacts Society

Hvad handler dit projekt om?

Hvorfor er nogle samfund mere uddannede, rigere og mindre konfliktfyldte end andre? Det er et mysterie inden for samfundsvidenskaberne hvorfor socioøkonomiske forskelle ikke udlignes over tid. Religion kan være en vigtig del af svaret. Min hypotese er, at religion påvirker personers beslutninger i en grad, så det kan forklare forskelle på tværs af samfund. Jeg fokuserer på graden af religiøsitet, altså hvor meget folk tror på gud, eller hvor meget religion fylder i deres liv frem for forskelle på tværs af trosretninger. Vi kan ikke udføre et laboratorie eksperiment med dosering af højere religiøsitet til nogle testsamfund frem for andre, men vi kan gøre noget der ligner: For at identificere den kausale effekt af religiøsitet anvender vi et såkaldt naturligt eksperiment – eksempelvis jordskælv – som eksogent fordeler høj religiøsitet til nogle samfund. På den måde kan vi isolere effekten af religiøsitet fra andre faktorer. Vi kombinerer data for naturkatastrofer på tværs af hele kloden med forskellige data for religiøsitet og socioøkonomiske faktorer. Projektet inddrager religion til besvarelse af makroøkonomiske spørgsmål og er del af det voksende felt: religionsøkonomi.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg er makroøkonom. Jeg er drevet af at finde ned til de dybere årsager til forskelle i velstand. Under min ph.d. i 2009 var jeg del af et forskningsprojekt, der undersøgte rødderne til økonomisk vækst. Vi kom helt tilbage til 1300-tallet til en gruppe munke, Cisterciensermunkene, som vi kunne påvise havde en effekt på nutidige velstandsforskelle mellem europæiske samfund. Munkene var muligvis en tidlig forløber til Max Webers protestantiske etik. Siden har jeg været bidt af studier inden for religion. Jeg har i de efterfølgende år fundet ud af, at religiøsitet stiger efter naturkatastrofer på tværs af kloden, at Corona-pandemien havde en tilsvarende effekt på religiøsitet i størstedelen af verdens lande, at samfund i dag i større grad bygger på religiøse love og udvikler autokrati, når deres ledere gennem århundreder har anvendt religion som magtmiddel, og at indførslen af religiøse love i USA i nyere tid har medført øget religiøsitet blandt den amerikanske befolkning og større grad af skepsis overfor homoseksuelle, kvinder og videnskaben som følge. Jeg bygger min forskning på teorier fremsat af tænkere fra andre videnskaber og anvender min økonometriske metode til at teste, hvorvidt sammenhængene er kausale, og hvorvidt teorierne holder mere under nogle omstændigheder end andre. Jeg er del af en retning inden for økonomi, som i større og større grad anser kulturelle værdier og religion som potentielt vigtige faktorer, der påvirker hvordan vi alle agerer i samfundet i en sådan grad, at vi kan se det på samfundsniveau.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Emnet i projektet er meget tværfagligt. De fleste retninger inden for både humaniora og samfundsvidenskab har studeret religion. Faktisk ved økonomer nok mindst om emnet blandt nævnte videnskaber. I stedet tager jeg den eksisterende viden for givet og bidrager med min metode: At udnytte såkaldte naturlige eksperimenter – eller choks til religiøsitet - for at kunne identificere den kausale effekt af religiøsitet på samfundsfaktorer. En udfordring er at chokkene kun er nyttige som naturlige eksperimenter, såfremt de kun påvirker de makroøkonomiske faktorer, vi studerer, gennem religiøsitet. Jordskælv påvirker selvsagt masser af andre faktorer end religiøsitet. Vi kan derfor ikke bruge jordskælvet i sig selv som chok. I stedet udnytter vi blandt andet at effekten af jordskælvene på religiøsitet er emotionel, hvorfor vi kan fjerne alle de samfund, der er blevet direkte ramt af katastroferne og i stedet udnytte stigningen i religiøsitet i nabolandene. En anden udfordring er at finde sammenlignelige mål for religiøsitet. Graden af religiøsitet for en dansk protestant er ikke nødvendigvis sammenlignelig med religiøsiteten hos en pakistansk muslim. For at løse det indsnævrer vi sammenligningsområdet vha. store datasæt, som gør det muligt udelukkende at sammenligne religiøsiteten af den danske protestant med andre danske protestanter for eksempel. Disse store datasæt hjælper med til at løse en yderligere udfordring; nemlig at teorierne ikke nødvendigvis gør sig gældende for alle typer af samfund og typer af mennesker. Ved hjælp at de store datasæt kan vi teste, hvorvidt nogle befolkningsgrupper eller samfundstyper er mere eller mindre påvirkede af religion. Projektet har potentiale til at rykke markant ved vores viden om årsagerne til socioøkonomiske forskelle på tværs af kloden. 

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Projektet har en ambition om at identificere hvor stor en del af forskellene i for eksempel kønsulighed, indkomst, uddannelse og produktivitet på tværs af samfund, der kan forklares ved forskelle i religiøsitet. Hvis vi sammenligner samfund, der ellers er ret ens på en lang række parametre, kan vi afklare hvor stor en del af eksempelvis forskellen i deres produktivitet der skylder forskellen i graden af religiøsitet. At bringe religion ind i forklaringen af makroøkonomiske faktorer kan generelt ændre helt på vores forståelse af globale forskelle. Danmark er blandt de mindst religiøse lande i verden, hvilket potentielt gør Danmark til et ideelt sted at udføre banebrydende forskningen inden for religion.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere-Aude programmet vil give mig en enestående mulighed for at etablere et forskningshold, der kan udføre international forskning på højeste niveau. Jeg får mulighed for at lede et projekt, der har base i Danmark, men som bygger på mit internationale netværk, der blandt andet omfatter forskere fra University of Chicago, Monash University, Warwick University og Zurich University. Programmet giver mig også mulighed for at udvide mit internationale netværk og ansætte nogle af de bedste internationale forskere. Programmet vil derfor bidrage til at forankre min forskning i toppen af den internationale forskningsagenda.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg bor med min mand Christian, der arbejder i Nationalbanken som en noget mere klassisk økonom end jeg selv. Vi bor på Islands Brygge med vores to glade, vilde og fodboldspillende drenge på 10 og 6 år. Når jeg ikke lige er kone, mor og forsker nyder jeg at koble helt fra foran mine lærreder i en kælder i Valby, hvor jeg for tiden maler med kridt i diverse afstøbninger.