Lea Haarup Gregersen

Projekttitel

Ny rolle for prolin hydroxylering i transskriptionel regulering

Hvad handler dit projekt om?

Overordet går min forskning ud på at forstå hvordan arvematerialet i vores celler bliver aflæst. Denne aflæsning kaldes transskription og er første trin i en proces, som producerer de proteiner, som er nødvendige for at vores celler kan fungere og dele sig korrekt. Mit projekt handler om at forstå, hvordan proteiner som er involveret i transskription bliver modificeret via prolin hydroxylering. Modifikation af proteiner via prolin hydroxylering foregår hele tiden i vores celler og er for eksempel nødvendig for at stabilisere kollagen, en vigtig strukturel enhed i vores hudceller. Proline hydroxylering af andre proteiner kan markere dem til nedbrydning eller ændre deres funktion. Men vi ved i dag ikke, hvilken betydning prolin hydroxylering har for transskription. Målet med dette projekt er således at opnå større viden om, hvordan prolin hydroxylering af proteiner involveret i transskription er koblet til aflæsningen af vores arvemateriale.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg har i mange år været fascineret af, hvordan processer inde i vores celler er reguleret. Under min studietid på Københavns Universitet blev min interesse for molekylær biologi, og særligt det forskningsområde som beskæftiger sig med transskription og genregulering, vakt. Det er et enormt spændende forskningsområde, som arbejder med et fundamentalt spørgsmål: Hvordan bliver vores arvemateriale aflæst korrekt? Det er også et forskningsområde, som er i rivende udvikling, og nye eksperimentelle teknikker skubber hele tiden grænsen for, hvad det er muligt at undersøge.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Det enzym som jeg vil undersøge, og som katalysere prolin hydroxylering, har ikke tidligere været studeret i forbindelse med transskription. Det betyder, at vi bliver nødt til at planlægge eksperimenter, så de kan give svar på meget generelle spørgsmål. Det kan vi gøre ved hjælp af nye ”genome-wide” sekvenseringsteknikker, som kan kvantificere transskription af hele vores genom på én gang. Fordi dette forskningsområde er så nyt, betyder det til gengæld også, at vores opdagelser kan bidrage med ny viden, som er vigtig for at forstå, hvordan vores arvemateriale bliver ’aflæst’. På længere sigt kan det have betydningen for vores forståelse af sygdomme, hvor transskription er misreguleret.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Mit projekt handler om at forstå de komplekse mekanismer, som sørger for at regulere, hvordan vores arvemateriale bliver aflæst. Det er grundforskning i forhold til en helt basal proces i vores celler med potentiel betydning for vores forståelse af transskription. Det større perspektiv er, at ny viden opnået som en del af vores forskning, på sigt også kan give svar på, hvordan fejl i regulering af transskription kan bidrage til bestemte sygdomme.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Først og fremmest giver Sapere Aude-programmet mig mulighed for at starte dette ambitiøse forskningsprojekt og rekruttere dygtige forskere til at arbejde samme med mig for at belyse et nyt område inden for forskningen i aflæsningen af vores arvemasse. Samtidig bidrager Sapere Aude-programmet til at uddanne nye forskningstalenter og giver dem muligheden for at deltage i internationale samarbejder.

Lidt om mennesket bag forskeren

De sidste 10 år har jeg boet og forsket i London og Berlin, men jeg vender tilbage til Danmark for at starte min egen forskningsgruppe i begyndelsen af 2021. Min fritid bliver brugt sammen med min mand, der også er forsker, og vores søn på halvandet år. Sammen holder vi af at lave mad og komme ud i naturen.