Forskning og indvirkning: Integrering af forskning og samfund i den humanistiske ph.d.-uddannelse
Forskning og forskningsbaseret viden er i stigende grad vigtig for vort samfunds sociale og kulturelle udvikling, økonomiske konkurrenceevne, samt helbred og lykke. Derfor, er der kommet en øget opmærksomhed omkring, hvordan uddannelsen af kommende forskere forvaltes, samt hvorledes der i løbet af Ph.d.- uddannelsen skabes koblinger mellem nyskabende forskning og dens samfundsmæssige bidrag. Koblingen mellem forskning og samfund kan især være udfordrende at skabe for de humanistiske Ph.d.-uddannelser. Det er uklart på hvilke måder den humanistiske forskning, i løbet af og efter Ph.d.-uddannelsen, formidles, anvendes, og videreføres i institutioner, organisationer, og virksomheder uden for universitetet. Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan sammenhængen kan øges mellem forskeruddannelse og samfundsmæssigt bidrag.
Jeg har i mange år været optaget af, og forsket i, diskussionerne af universiteternes rolle og betydning i vores samfund i dag. Især de humanistiske fag har forsøgt at finde deres egen stemme i den debat, som ofte har socioøkonomiske undertoner. Den humanistiske forskeruddannelse befinder sig lige nu i et krydspres mellem politisk opmærksomhed, forskellige institutionelle tiltag omkring kvalitetssikring og samfundsorientering, og forskningsmiljøernes egne diskussioner og visioner. Jeg er selv uddannet filosof og har med årene bevæget mig over i uddannelsesforskningen og kan se, hvordan de humanistiske fag kæmper med at finde en fælles stemme og grundlag for deres kobling til det samfund, de er en del af. Hvordan den humanistiske forskeruddannelse udvikler sig nu, og i de kommende år, synes at spille en helt central rolle i denne diskussion om humanioras samfundsmæssige værdi og ansvar.
Projektet undersøger den humanistiske forskeruddannelses samfundsmæssige indvirkning og værdi på tværs af policy-skabelse, institutionelt lederskab, forskningsmiljøer, og individuelle (nuværende og tidligere) ph.d.-studerende. Tidligere har beslægtet forskning undersøgt dele af ofte ét af niveauerne, hvorved deres gensidige påvirkning og sammenfiltring ikke har været undersøgt. At projektet netop undersøger på tværs af disse niveauer, og med fokus på deres sammenvævning, betyder, at en langt mere fyldestgørende og komplementær forståelse af humanistisk forskeruddannelse bliver mulig. At udvikle de rette teoretiske og metodiske tilgange og værktøjer til et sådant studie bliver en af de største forskningsmæssige udfordringer ved projektet.
At koblingen og sammenhængskraften mellem forskning og samfund bliver stærkere og mere gensidig frugtbar. At der kommer en stærkere krydsbestøvning mellem universiteter og institutioner for videregående uddannelse, forskningsmiljøer, og det omkringgivende samfund. At humanistisk forskning opdyrkes og integreres bredt samfundsmæssigt også i institutioner, organisationer, og virksomheder uden for, men med stærk forankring på, universitetet. At den humanistiske forskeruddannelse kommer til at spille en central rolle i dette virke.
Først vil det betyde, at forskning i videregående og forskeruddannelse vil få mere opmærksomhed og anerkendelse i Danmark, og at det samtidig vil få stærkere international opmærksomhed. For det andet vil det betyde, at den humanistiske forskning og dens samfundsmæssige bidrag og værdi vil få en stærkere stemme både blandt andre videnskabelige områder og i den samfundsmæssige og politiske debat. Yderligere, og via dette, vil det betyde, at jeg som individuel forsker kan bygge videre på projektet og løfte det i fællesskab med det stærke forskerteam af nye og erfarne forskere som er en del af projektet. Personligt betyder dette skulderklap, at min egen motivation og vision for fremtidige indsatser inden for dette forskningsfelt øges og styrkes.
Forskning er min store lidenskab, og samtidig engagerer jeg mig i akademiske miljøer blandt andet som formand for den internationale akademiske forening Philosophy and Theory of Higher Education Society og som bestyrelsesmedlem af Dansk Universitetspædagogisk Netværk. Filosofi spiller en stor rolle både i mit arbejde og i min fritid, hvor jeg har en særlig interesse for den tyske filosof Friedrich Nietzsche (som dog ikke altid er let at flette ind i forskningen). Jeg bor i Aarhus med min dejlige familie (min kone og vores to sønner), som jeg nyder at være sammen med så meget som absolut muligt. Når jeg skal koble af løber jeg en tur i skoven eller mødes med gode venner.
Aarhus Universitet
Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Faculty of Arts, Aarhus Universitet
Videregående uddannelse og forskeruddannelse
Aarhus
Hobro Gymnasium