Tom Brughmans

Projekttitel

MINERVA: Understanding the centuries-long functioning of the Roman economy

Hvad handler dit projekt om?

MINERVA vil udforske, hvordan Romerrigets massivt integrerede økonomi udviklede sig gennem flere århundreder. Dette gøres ved at kombinere arkæologisk keramik og det Romersk transportnetværk I computersimulerede eksperimenter. Da det var størst, dækkede det romerske imperium et område på størrelse med EU og forenede tæt ved 100 mio. indbyggere. Ligheden stopper imidlertid ikke her: Romerrigets forskellige folkeslag, sprog og religioner blev samlet under ét politisk og juridisk system med den romerske kejser som leder. Befolkningen anvendte de samme mønter og var underlagt de samme handelsregler. Arkæologiske fund viser, at der var perioder med både høj- og lavkonjunkturer i denne omfattende økonomi. Amforaer blev eksempelvis brugt igennem århundreder til at fragte store mængder af fødevarer – som korn fra Egypten eller olivenolie fra Spanien – til hovedstaden i Rom og ud i resten af riget. I århundreder var der således et yderst effektivt flow af handelsvarer i dette første europæiske transportnetværk, på trods af datidens begrænsede kommunikations- og transportteknologi samt infrastrukturelle farer ved langsommelige søfart og landevejsrejser. De materielle efterladenskaber giver os et unikt indblik i, hvordan store integrerede økonomier kan forandre sig igennem et tidsspænd på flere århundreder. Forskningen har dog svært ved at forstå sammenhængen mellem de komplekse økonomiske processer og de enkelte romeres hverdagsliv og -praksisser. Dette projekt vil undersøge denne sammenhæng og for første gang kombinere avancerede computersimulationer, big data i form af keramiske fund fra perioden og frembringelsen af den første detaljerede model over det romerske vejnet.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg har altid fundet studiet af det romerske imperium utroligt givende. Vi har et væld af kilder at trække på, som både omfatter antikkens forfattere, indskrifter på gravsten og keramiske fund fra menneskers dagligdag. Siden min kandidat-uddannelse i 2008 har jeg dog undret mig over misforholdet mellem på den ene side denne overflod af data, og på den anden side vores tiltro til teorierne om det romerske imperium. Den langvarige funktion af den romerske økonomi er et perfekt eksempel. Der eksisterer mange teorier, men ingen af dem er formelt testet op imod kvantificerede data mønstre fra skrevne eller materielle kilder. I stedet for at lade mig afskrække af dette omfattende forestående arbejde inden for romerske studier, har jeg altid været inspireret af det store potentiale: her har vi at gøre med et felt, som er klar til metodologisk nytænkning! Det meste af mit arbejde fra min ph.d. og frem har været drevet af en lyst til at udforske dette potentiale nærmere.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

MINERVA adresserer tre udfordringer, som relaterer sig til keramiske data, romerske vejnet og århundrede lange simulationer. For det første: hvilke forandringer bliver synlige, når man ser på distributionen og forbruget af romerske tallerkner, kopper, skåle og krukker gennem flere århundreder? Og hvad fortæller disse forandringer om den langsigtede udvikling i den romerske økonomi? MINERVA vil kvantitativt identificere disse mønstre. For det andet: hvordan var strukturen i det romerske transportnetværk, som disse varer blev distribueret igennem? Vi har ikke nogen detaljeret og finmasket model for dette netværk, og det vil MINERVA skabe. For det tredje: hvordan simulerer man aspekter i en stor økonomi i en periode over flere århundreder? Dette er ikke blevet gjort tidligere, fordi vi ikke er i besiddelse af data, der dækker så lange tidshorisonter fra andre store økonomier, som fx det integrerede marked i EU eller USA. Dette bliver en spændende udfordring at gå videre med, og som bl.a. vil vinde ved et tæt samarbejde med økonomihistorikere.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

MINERVA tilbyder et tiltrængt langtidsperspektiv på vores økonomier. Projektet er motiveret af en klar overbevisning om, at studiet af den romerske økonomi vil kunne give os et nyt perspektiv både på fortidens og nutidens økonomisystemer. Hvordan opfører store integrerede økonomier sig igennem flere århundreder? Hvordan vil en langsigtet udvikling af nutidens integrerede økonomier kunne tage sig ud – og er det et ønskværdigt scenarium? Hvis vi skal kunne besvare sådanne store spørgsmål for andre økonomier, er den romerske økonomi vores bedste bud på et sted, hvor vi kan udvikle dette perspektiv og prøvekøre forskellige metodologier. MINERVA vil lægge et fundament, som vil muliggøre sådanne fremtidige komparative studier inden for økonomi og økonomihistorie.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Denne Sapere Aude-bevilling er en gamechanger både for mig og for denne form for eksperimentel forskning. Det vil give mig mere erfaring med projektledelse og vejledning, og give mig mulighed for at udvikle proof-of-concept-studier inden for et både nyt og udfordrende forskningsfelt. Dermed vil projektet også ruste mig særdeles godt til fremtidige forskningsprojekter.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er belgisk statsborger og fra Antwerpen. Jeg har været lidt af en akademisk nomade siden 2008, hvor jeg først flyttede til Storbritannien for at studere computational archaeology og siden fik forskerstillinger i Konstanz, Oxford og Barcelona (på afdelinger for hhv. computer science, arkæologi og fysik). I 2020 flyttede jeg til Danmark for at bestride et lektorat i Klassisk Arkæologi ved Grundforskningscenteret Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet) på Aarhus Universitet. Her har jeg fundet det ideelle forskningsmiljø for mine forskningsinteresser inden for digital humanities.