Anja Marie Bornø Jensen

Projekttitel

TechnEmotion: The Interaction between Technology and Emotion in Transplant Medicine

Hvad handler dit projekt om?

TechnEmotion handler om samspillet mellem teknologi og følelser i organtransplantation. I håbet om at løse den konstante mangel på organer opstår mange nye medicinske teknologier, der giver nye behandlingsmuligheder, nye etiske dilemmaer og nye måder at gribe ind i både menneskers og dyrs kroppe. Amerikanske kirurger har i oktober 2021 transplanteret en nyre fra en genmodificeret gris til et menneske, donerede organer kan nu fungere og optimeres i maskiner på rejsen mellem donor og modtagers krop, babyer fødes fra en transplanteret livmoder, og i 2022 indfører vi i Danmark et nyt dødskriterium for organdonorer, nemlig donation efter cirkulatorisk død (hjertedød). De nye teknologier udfordrer velkendte grænser mellem liv og død, krop og maskine, dyr og menneske og får os til at overveje, hvad det egentlig vil sige at være menneske. Jeg vil derfor udforske de etiske og eksistentielle konsekvenser af nye transplantationsteknologier. Med særligt fokus på følelsespraksisser undersøger jeg, hvordan mennesker påvirkes i mødet med nye teknologier. Lige så vigtigt, stiller jeg skarpt på, hvordan følelser spiller en rolle, når nye transplantations-teknologier bliver udviklet, implementeret og modtaget.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Halvvejs gennem antropologi-studiet, blev jeg interesseret i medicinsk antropologi, og da jeg havde læst den første tekst om organtransplantation var jeg helt solgt. Jeg skrev speciale om amerikanske donorpårørende i New York Organ Donor Network, og efter mødet med den for mig meget anderledes og fascinerende amerikanske tilgang, blev jeg inspireret til at lave en ph.d. om organdonation og pårørende i Danmark. Senere har jeg undersøgt flere områder af transplantationsfeltet såsom organmodtagere, transplantationspersonalet, data-praksisser og forskning med dyre-modeller. I min forskning har jeg gennem mine feltarbejder været tæt på mennesker, når de stod overfor svære valg, store dilemmaer, sorg, glæde, håb og frygt, og jeg har altid været optaget af både patienters, pårørende og sundhedspersonalets erfaringer og reaktioner. Transplantation handler om liv og død, og det er præget af store følelser og teknologiske håb. Lige nu sker der helt utrolige udviklinger på transplantationsfeltet, og jeg er drevet af en stor nysgerrighed omkring, hvordan man går fra teknologisk innovation til klinisk praksis og social accept.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

De medicinsk teknologiske fremskridt i organtransplantation udfordrer de praktiske, etiske og juridiske grænseflader i moderne medicin og omdefinerer menneskers liv og død. Transplantationsteknologier afhænger ikke kun af videnskabelig innovation, men også i høj grad af villige donorer og patienter, kulturel accept og offentlig legitimitet. Følelser har stor betydning, men hvor, for hvem og hvordan spiller de en rolle? For at besvare disse store spørgsmål, fokuserer TechnEmotion på flere områder inden for fremtidens organtransplantation: Donation efter cirkulatorisk død, organer i maskiner, livmodertransplantation, anonym nyredonation og forskning i transplantation fra dyr til menneske. Som antropolog er det altid en ambition at komme tæt på den verden og de mennesker vi studerer. Gennem antropologiske metoder som deltagerobservation, interviews og digital etnografi, vil vi på nærmeste hold undersøge, hvordan følelser kommer til udtryk, hvordan følelser bruges og hvilken betydning følelser får, når patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle og politiske aktører møder, arbejder med eller formidler de nye transplantationsteknologier. Dermed kan TechnEmotion levere viden om implikationerne af fremtidens udvikling inden for organtransplantation og samspillet mellem ny teknologi og menneskets følelser.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Organtransplantation debatteres ofte i medierne og rejser store spørgsmål omkring valgfrihed, pligt, altruisme og autonomi, samt velfærdsstatens rolle i individets liv og død. Som forsker prioriterer jeg at bringe mine antropologiske resultater i spil med mange aktører og bidrage til udviklingen af medicinsk praksis og til den offentlige og politiske debat. Med TechnEmotion har min gruppe og jeg en enestående chance for at levere ny antropologisk viden om, hvordan mennesker påvirkes af og interagerer med nye teknologier. Det bliver særligt relevant i lyset af den accelererende teknologiudvikling i transplantation, og nu hvor Danmark står over for at implementere et nyt dødskriterium for organdonation. Vores resultater kan bidrage til at udvikle værktøjer til bedre omsorg og mere målrettet information, når nye teknologier skal kommunikeres i offentligheden og bruges i klinisk praksis. Derudover kan TechnEmotion være en indgang til at forstå og begrebsliggøre forholdet mellem ny teknologi og følelser ikke kun i organtransplantation, men på mange andre områder, hvor menneskers omverden, sundhed og sygdom, liv og død påvirkes af banebrydende teknologisk innovation.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Det er en meget stor ære og anerkendelse at modtage en bevilling som Sapere Aude og få lov til at forske i fremtidens organtransplantation, som er det jeg interesserer mig allermest for. Det er også en drøm for mig at blive leder for min egen forskningsgruppe. Jeg finder stor glæde og inspiration i at samarbejde med mine dygtige yngre kolleger og hjælpe dem på vej i deres karriere. Derudover sikrer bevillingen, at jeg på et mere langsigtet plan kan realisere mine mål for mit arbejdsliv, udvide mit internationale netværk og medvirke til at understrege vigtigheden af medicinsk antropologi og værdien af tværfaglige samarbejder.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er opvokset i Horne på Sydfyn, og bor nu i Dragør med min mand, som er jazzpianist og vores døtre på 10 og 5 år. I min fritid holder jeg meget af at hygge med min familie og gode venner, gå til koncerter, og løbe og gå i naturen. Jeg har en svaghed for New York, hvor vi har boet i flere omgange, for farvestrålende keramik-loppefund og god musik fra 80´erne og 90´erne.