David Meder

Projekttitel

Optimistic and pessimistic dopamine signals in the human brain: a mapping and modelling study in health and Parkinson’s Disease

Hvad handler dit projekt om?

Mit projekt tager udgangspunkt i en ny teori omkring hjernens dopaminsystem. Hjernens dopaminsystem er afgørende for, at vi kan agere fleksibelt og handlekraftigt. Dopamincellerne frigiver dopamin, når vi overraskes positivt, men også når vi igangsætter en bevægelse. Hvor vigtigt systemet er, afspejles i Parkinsons sygdom. Her går dopaminceller til grunde, og dette fører til alvorlige problemer med bevægelse og motivation. En ny teori foreslår, at dopaminceller kan reagere forskelligt på overraskelse, således at nogle er "optimistiske" (de forventer meget belønning og overraskes derfor sjældent positivt) og andre er "pessimistiske”. Det er dog stadig uvist, om dette også gælder for den menneskelige hjerne. Hvis det er tilfældet, kan teorien muligvis forklare en række symptomer ved Parkinsons sygdom, såsom ligegyldighed, glædesløshed og bevægeforstyrrelser. I dette projekt vil jeg, ved hjælp af MR-skanning, undersøge om der findes "optimistiske" og "pessimistiske" dopaminceller i hjernen. Derudover vil jeg måle tabet af dopaminceller i patienter med Parkinsons sygdom og undersøge, om det individuelle mønster af celletab kan forklare nogle af symptomerne. Mine fund vil give os en ny forståelse af, hvordan belønning, motivation og bevægelse styres af dopamin, og hvorfor patienter med Parkinsons sygdom udvikler symptomer.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Da jeg begyndte at læse psykologi på universitetet, havde jeg ærlig talt ingen idé om, hvor det skulle føre mig hen. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at neuropsykologi fangede min interesse mest, og jeg tog derfor i forskningspraktik og skrev mit speciale om, hvordan forskellige hjerneområder i rotter bidrager til deres evne til at navigere. Der blev det klart for mig, at hjerneforskningen var rigtig spændende, men også at der var masser af helt grundlæggende spørgsmål, hvor feltet manglede en forståelse – og ikke mindst at jeg ville være med til undersøge og besvare nogle af spørgsmålene.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Den største udfordring eller måske snarere usikkerhed er, om de ”optimistiske” og ”pessimistiske” dopaminceller også findes i den menneskelige hjerne, og om de kan vises med en MR-skanner. En MR-skanner måler ikke aktiviteten af enkelte celler, men med en opløsning af hundred-tusinder af hjerneceller indenfor det samme 3D-pixel (voxel). Den anden udfordring er forbundet med at undersøge Parkinson patienter, som kan være ret syge, især når vi undersøger dem uden, at de har taget deres medicin. Men hvis jeg kan vise, at der findes optimistiske og pessimistiske hjerneceller i den menneskelige hjerne, som vi kan måle ved hjælp af en MR-skanner, vil det være en stor ændring af vores forståelse af dopaminsystemet.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Mit projekt er grundforskning, hvilket som udgangspunkt ”kun” har den værdi, at vi bedre forstår, hvordan vores hjerne fungerer, og hvordan den bliver påvirket af Parkinson sygdom. Men på længere sigt kan den nye indsigt forhåbentlig inspirere nye behandlingsmetoder og føre til ny forskning i andre sygdomme, som forbindes med forstyrrelser af dopaminsystemet, såsom depression og skizofreni.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude bevillingen betyder selvfølgelig helt konkret, at jeg kan samle et forskerhold til at undersøge disse spørgsmål, som jeg ellers ikke ville have tid og råd til at gøre alene. Derudover er Sapere Aude et kæmpe skulderklap både til mig personligt, men også i forhold til fremtidige fonds- og stillingsansøgninger, som så kan gøre det muligt at etablere mig som forskningsleder og arbejde videre på de mange åbne spørgsmål indenfor mit felt. Derfor er jeg overbevist om, at betydningen af at være en del af Sapere Aude programmet går langt ud over det konkrete pengebeløb.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er født og opvokset i Hamborg, Tyskland og har læst psykologi i Jena, en lille universitetsby i det tidligere Østtyskland. Jeg afsluttede mit studie i København for at bo sammen med min danske kæreste, nu kone. Der bor vi stadigvæk, nu med tre børn på 3, 7 og 10 år. Efter en tid som forskningsassistent i et laboratorium med dyreforsøg ved Københavns Universitet fik jeg en Ph.d.-stilling i mit nuværende lab på Hvidovre Hospital, DRCMR. Der vendte jeg også tilbage til efter et års PostDoc ved Oxford Universitet.