Diego Abalos

Forskningsleder

 

Projekttitel

Redefining a plant ideotype to reduce nitrogen pollution

Hvad handler dit projekt om?

Moderne afgrødesorter er blevet udviklet for at maksimere afkast som svar på høje input af nitrogengødning, hvilket har været en formidabel succes for at kunne imødekomme efterspørgslen på mad i en verden med et stigende befolkningstal. Denne praksis er dog ikke holdbar: en stor fraktion af det tilsatte nitrogen går tabt i agro-økosystemer, hvilket resulterer i global opvarmning, ozonudtømning og eutrofiering. En ny generation af afgrøder med rødder, som kan nøjes med mindre gødning, er nødvendig for at kunne udvikle et mere bæredygtigt landbrug. Ved at bruge byg som modelsystem vil dette projekt kombinere forsøg og modellering til at identificere røddernes karaktertræk, som øger optaget af plantenitrogen og reducerer nitrogentab i en kontekst med lav gødningstilsætning. Vi vil bruge domesticerede, vilde samt mutantsorter for at klarlægge en gradient af sorter med rodkarakteristika (variation) ved at tillade en mekanistisk forståelse af linkene mellem planters særpræg, jordens mikrobielle miljø og nitrogendynamikker. Disse miljømæssige interaktioner vil blive inkorporeret i afgrødemodeller for at forbedre deres prædiktive kapacitet. Vores resultater vil pege hen imod en “klimasmart” domesticering af nuværende plantesorter.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jordbrug står i forreste linje sammen med nogen af verdens mest presserende udfordringer så som klimaforandringer (både adaption og mitigation), fødevaresikkerhed og biodiversitetstab (og tilhørende tab af økosystemtjenester). Jeg finder dette multifacetterede problem fascinerende, og jeg har i mange år været meget interesseret i at finde metoder til at designe bio-diverse landbrugssystemer, som fastholder næringsstoffer mere effektivt og som forbliver produktive og modstandsdygtige over for globale ændringer.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Det er vigtigt at forstå den interaktion, der er mellem afgrødegenetik, miljø og drift, når man står over for en signifikant udfordring med at udvikle en forbedret afgrødesort. Disse interaktioner kan definere de specifikke forhold, hvorunder specifikke afgrødekaraktertræk fører til det ønskede resultat. Mit projekt vil tackle denne udfordring ved at bruge procesbaserede afgrødemodeller kombineret med fysiologisk, genetisk samt økologisk viden for interaktivt at kunne forme afgrødemodelleringsforsøg samt protokoller for valg af sorter.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Dette projekt vil identificere rødders karaktertræk og genetiske mål til at re- domesticere afgrødesorter. Som følge heraf vil projektet re-designe fundamentet omkring vores afgrødesystemer ved at følge en dyb and oprigtig muliti-disciplinær tilgang (jord- og miljøforskning, procesbaseret modellering, plantegenetik, mikrobiologi). Vores resultater kan understøtte implementeringer både via myndighedsbetjening (i forhold til klimaændringer og nitrogenforurening), og landbrugsdrevne forretningsaktiviteter (frøfirmaer). Ud fra et politisk perspektiv vil projektet levere et værktøj, som på en og samme gang vil generere målsætninger omkring fødevaresikkerhed samt, hvordan vi bekæmper klimaændringer. Dette vil også hjælpe, når det drejer sig om at nå nationale mål samt EU-mål vedrørende udledning af drivhusgasser.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude vil give mig mulighed for at opnå international og videnskabelig excellence, være med til at promovere Danmarks førerposition inden for miljø- og landbrugsforskning, åbne op for at udforske nye forskningsområder over de næste år, og udvide min forskergruppe med talentfulde postdocs og ph.d.-studerende.  At være en del at det prestigefyldte Sapere Aude vil også give mig mulighed for at igangsætte inspirerende samarbejder med de bedste forskere samt tiltrække fremtidig forskningsstøtte.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg kommer oprindeligt fra Madrid (Spanien), men i de sidste år har min kone, Laura, og jeg boet i henholdsvis England, Canada, Holland og Danmark. Når jeg ikke arbejder, nyder jeg at træne, læse, se tv-serier ud i én køre, nyde en øl sammen med mine venner og selvfølgelige bakke op om fodboldklubben Atletico de Madrid.